LB-Admin, Author at Lars Blønd

All posts by LB-Admin

For højt siddende knæskal – Patella Alta

By LB-Admin

En for højt siddende knækskal kaldes også patella alta

Patella alta og forreste knæsmerter.

Hvis din knæskal sidder for højt kan det medføre at du udvikler forreste knæsmerter eller løs knæskal. Når knæskallen sidder for højt sker der det at der ikke er nok overlap mellem din knæskal og den fure (trochlea) som knæskallen skal køre i når benet bøjes. På bagsiden af knæskallen er der et tykt lag brusk og faktisk det tykkeste lag i kroppen. Meningen er at brusken bag knæskallen skal køre mod den brusk der er i føringsfuren. Det sikrer at knæskallen kører glat når benet bukkes ved foreksempel trappegang. Det er meget store kræfter der overføres mellem den store lårmuskel og skinnebenet. Hvis trykket ikke ligger på knæskallen men i stedet på det store fedtlegeme (Corpus Hoffa), medfører det at fedtlegemet overbelastes. Fedtlegemet er fyldt med nerver og ved overbelastning opstår der inflammation. Inflammation gør ondt. Nogle kaldes det indeklemning af fedtlegemet eller Hoffa impingement.

Hoffa Impingement

Billedet til venstre viser en MR scanning af et knæ set fra siden. Brusken er det grå som sidder bag knæskallen og det set også på overfladen af lårbensknoen. Det bemærkes at knæskallen sidder højt og det ses ved at der er et lille overlap mellem knæskallens og lårbenets brusk. Knæskalsenen er nærmest sort og går fra knæskallen og ned på skinnebenet hvor den hæfter. Det bemærkes at bag knæskalsenen ligger det store trekantede Hoffa fedtlegeme. I toppen af fedtlegemet ses et nærmest hvidt område og det skyldes at der er inflammation i fedtlegemet også kaldet Hoffa impingement.

Bruskskader på knæskal kan være en følge af patella alta

Når knæskallen sidder for højt bliver overlappet mellem brusken på knæskallen og føringsfuren for lille. Det medfører at der kommer et meget stort tryk på den nederste del af knæskallens brusk og det kan medføre bruskskader. Det hedder også chondromalacia patella og betyder syg brusk bag knæskal. Det er en kendt ting at patella alta disponerer til slidgigt i knæskalsleddet fordi brusken overbelastes.

Kamel knæ

Sidder knæskallen for højt kan det ofte kendetegnes ved at knæskallen buler op og så er der en bule mere dér hvor fedtlegemet sidder. De to buler har givet det tilnavnet kamel knæ da det ligner 2 pukler.

Patella alta og løs knæskal

Det at have patella alta kan disponere til at knæskallen går af led og det er den næst mest almindelige årsag til knæskallen er løs. Fordi knæskallen sidder så højt kan det ske at knæskallen ikke rammer rigtigt ned i knæskallens føringsfure når knæet bøjes. Knæskallen kører i stedet ud på ydersiden og går derved af led og nogle gange blot delvist af led. En meget ubehagelig fornemmelse og i dag ved man at det at have en løs knæskal faktisk forringer livskvaliteten mere end det at have en forreste korsbåndsskade.

Som nævnt ved siden af kan for højt siddende knæskal medføre forreste knæsmerter. Du kan læse mere om det at have forreste knæsmerter her. Typisk behandles forreste knæsmerter med fysioterapeutisk træning, men lige netop når smerterne skyldes en overbelastning af fedtlegemet vil smerten oftest forværres og ro er derfor en bedre løsning.

Mange ved at højhælede sko kan lave mærker i gulvet fordi der er så stort tryk på hælen. Det samme gælder ved brusk, hvis der er for stort tryk på et lille område kan brusken ikke holde til det.

Dette er knæet set forfra. Det gule område illustrerer det lille område hvor det er overlap mellem knæskallens brusk og brusk i føringsfuren. Er der mindre end 10 mm overlap kan det medføre smerter.

Årsagen til patella alta kendes ikke men det antages at det er medfødt.

Patientinformation folder senehæfte flytning - nr 12

Behandlingen for højt stående knæskal

Det lyder meget enkelt at når knæskallen sidder for højt skal den "bare" flyttes nedad. Det kræver dog en del viden og erfaring ikke at flytte knæskallen for meget eller for lidt. Flyttes den for langt ned udvikles det som hedder patella baja og det betyder for lavt siddende knæskal og det medfører mange smerter og knæet kan ikke bukkes normalt. Neden for kan du læse om flytning af knæskalssenehæftet. Dette er i dag nok den almindeligste operation jeg udfører for forreste knæsmerter og resultaterne er rigtig gode,

Flytning af knæskalssenehæfte fordi knæskallen sidder for højt

Hvis knæskallen sidder for højt i forhold til furen (det hedder patella alta), så kan knæskallen ved denne operation trækkes ned på plads i furen (det hedder en tuberositas tibia distalisering). Kirurgen kan på en MR scanning se om overlappet mellem knæskallens brusk og furens brusk er i orden. Hvis knæskallen sidder for højt er overlappet for lille (6 mm er derunder).

Titaneumskruerne sættes ind i forskellige vinkler for at fastholde knæskalssenehæftet på skinnebenet, efter det er blevet rykket nedad p.g.a. for højtstående knæskal.

Distalisering af tuberositas tibia (distalisering) som bringer knæskallen ned i furen. Knæskalsene hæftet flyttes nedad og fikseres med 4 stk tynde titaneumskruer.

Komplikationer til knæskalssenehæfte flytning

Desværre er det ikke alle som får det godt efter denne type af operationer. Er du opereret for løs knæskal er der desværre nogle som oplever at knæskallen fortsat er løs. For dem som opereres for forreste knæsmerter er det ikke alle som bliver raske omend succesraten er ganske høj for dem som får flyttet knæskalssenehæftet nedad p.g.a. for høj knæskal. Hos nogle få procent optræder der desværre komplikationer. Det kan være smerter og føleforstyrrelser henover det opererede knæskalsenehæfte, hos nogle heler knogleklodsen ikke på igen og nogle udvikler infektion (sidstnævnte komplikationer har jeg dog aldrig haft). En del oplever føleforstyrrelser henover knæskalssenehæftet og hos nogle generer skruerne når de ligger på knæ - det er dog meget sjældent, hvis der anvendes 4 skruer med lille hovede, i stedet for 2 med store hoveder.

Femur osteotomi – Kileoperation i knæ

By LB-Admin

Ved femur osteotomi er der tale om en operation på selve lårbenet, lige ovenfor knæet. Ved at vinkel lårbenet nogle få grader, kan belastningen flyttes væk fra den side af knæet, som er slidt og som gør ondt. Ved at fordele belastningen over på den raske side af knæet, kan du blive tæt på smertefri. (Denne side omhandler ikke rotationsosteotomi, som du kan læse om under forreste knæsmerter)

Femur osteotomi

Nogle gange sidder skævheden i knæet ikke i skinnebenet, men i lårbenet. I de tifælfde udføres kileoperationen på lårbenet. Det kaldes en femurosteotomi. Her udføres kileoperationen med en skinne som monteres med skruer. Denne skinne skal sidde indtil knoglen igen er forsvarligt helet. Typisk lader man dog skinnen side 1 år og det er så godt som altid nødvendigt at fjerne skinnen da den generer.

Ved rotationsosteotomier i lårben og skinneben anvendes der også skinner

Kileoperation i lårben

Femurosteotomi er en såkaldt knæbevarende operation. Hermed menes en operation uden at noget i knæet udskriftes. Ved kileoperation får enten indsat eller udtaget en kile i lårbenet. Det som afgør det er først og fremmest om du er hjulbenet eller kalveknæet. Har du slidgigt (artrose som det i dag kaldes), har du i princippet en udtynding af brusken. Brusken er det glidelag som knoglen er beklæd med. Brusken er af delvis ukendte årsager kommet i dårlig kvalitet og er blevet udtyndet. Artrose rammer den indvendige lårben og/eller skinnebenskno hos hjulbenede. Og ydre lårben og/eller skinnebenskno hos kalveknæede. Hvis du orker det og er nysgerrig kan du læse mere om slidgigt i knæ her.

Princippet bag kileoperation

Det klart mest almindelige er slidgigt på indersiden af knæet. Derfor kommer der smerter på indersident. Dette er som regel opstået fordi du er hjulbenet. Det kan afhjælpes med en tibiaosteotomi. Det er lige omvendt, hvis slidgigten sidder på ydersiden og du er kalveknæet. Ved en kileoperation rettes på vinklen i dit knæ. Det gøres ved at sætte en kile ind i knoglen øverst på skinnebenet. Det medfører at belastningen i dit knæ lægges over på din raske side af knæet.

Til venstre ser du et klassisk eksempel på en kileoperation i lårbenet - en såkaldt femur osteotomi. Denne unge pige havde fået ødelagt sin menisk på ydersiden og var opereret for dette. Havde i øvrigt også fået nyt korsbånd. Hun blev ved med at have smerter på ydersiden. Hun var kalveknæet. Det betød at der var for stor belastning på ydersiden. Billedet er taget en måned efter operationen. Der er savet ind i ydersiden af lårbenet, og så er knoglen åbnet op. Derved kom den en kile, som med tiden fyldes op, da der vokser knogle ind i kilen. Skinnen holder det hele på plads. Skinnen kan komme til at genere, hvorfor den ofte pilles ud igen ved en mindre operation 6-12 måneder efter første operation. Patienten kunne allerede en måned efter mærke at den mange årige smerte var væk og nu var det blot følger efter operationen som var til stede.

Læs mere generelt om osteotomier under Tibiaostetomi siden.

Femurosteotomier er mere sjældne en tibiaosteotomier og teknikken er lidt anderledes. Det gøre ikke helt lige så ondt. Du får lov til stille og roligt at støtte med det samme. Der anvendes heller ikke nogle ydre skinne/bandage.

Lokalbedøvelse og smerter

Under operationen ligger jeg lokalbedøvelse i dit operationfelt, som virker i nogle timer. Typisk lægger anæstesilægen også et supplerende nerveblok. Det betyder at kraften i din lårmuskel nedsættes kraftigt og kraften kommer typisk først tilbage dagen efter. Det betyder at du virkelig skal passe på ikke at forsøge at støtte på det opererede ben, sålænge der ikke er kraft, fordi du risikerer at falde og brække benet. Det er desværre sket for én patient!

Rygning

En særlig problemstilling ved denne operation, er at du skal stoppe med at ryge minimum 2 uger før og minimum 4 uger efter. Hvis ikke du stopper, er der stor risiko for at knoglen ikke heler.

Komplikationer

Der kan opstå betændelse efter indgrebet. Det sker meget sjældent, men er alvorligt og skal behandles. I sjældne tilfælde heler osteotomien ikke og må opereres igen.

Slidgigt knæskal

By LB-Admin

Slidgigt ved knæskal kaldes også artrose i patellofemoralleddet. Nogle gange sidder slidgigten blot i dette led. Der findes en række kirurgisk behandlinger som retter sig blot mod dette led.

Slidgigt ved knæskal

Det giver langt fra altid problemer og mange lever fint uden at have problemer med slidgigt i knæskals leddet. Er du uheldig at have knæsmerter som følge af slidgigt i knæskalsleddet, er der en god chance for at du kan komme dig ved GLA:D træning. Læs i øvrigt mere om slidgigt i knæleddet her. Har du forsøgt alle forsøg på at undgå operation og du alligevel oplever markante problemer med smerter og det påvirker dit aktivitetsniveau eller nattesøvn i væsentlig grad, skal du overveje at gennemgå en operation.

Symptomer ved slidgigt ved knæskal

Typisk er der smerter fortil i knæet. Generne udløses ved trappegang og når knæet er bøjet gennem længere tid. Det er ikke ualmindeligt af det knager og brager og klikker. Der kan dog være andre årsager til at knæet giver lyde fra sig og vi behandler ikke lyde. Nogle gange føles det som om knæet skal i gang og når det først er det, går det egentlig okay. Har knæet været i gang længe bliver det ømt og kan hæve op. Natlige smerter er ikke ualmindeligt.

Operation for slidgigt ved knæskal

En operation for slidgigt i knæskal kan være mange ting. Det behøver nødvendigvis ikke at være en knæprotese (nyt knæ). Nedenfor er nævnt en række forskellige operationer som kan hjælpe ved artrose i patellofemoralleddet.

Kikkertoperation for slidgigt ved knæskal

En kikkertoperation kan ikke give dig den nedslidte brusk igen. Er dine gener i høj grad låsninger, fordi brusken er uregelmæssig kan kikkertoperation overvejes. Hvis MR scanning viser at din knæskal kører rigtig i furen og der kun er lette bruskforandringer, kan kikkertoperation være succesfult. Her kan brusken afglattes og irriteret slimhinde fjernes. Det er desværre ikke altid der er effekt af dette indgreb, men en kikkertoperation er med meget lille risiko. Virker det er en succes og virker det ikke kan en af nedenstående operationer blive aktuel.

Lateral facetectomy

Nogle kan i mange år få glæde af at blot få fjernet den ydre del af knæskallen og det kaldes lateral facetectomi. Det er når slidgigten i leddet kun sidder i den ydre del at leddet. Så kan man enten ved en kikkertoperation eller ved en mindre åben operation, fjerne den yderste del af knæskallen. På billedet til helt til højre, ses at den ydre del at knæskallen er fjernet (det ses helt til venstre på det højre billede)

Patellofemoral protese

Ved betydelig artrose (slidgigt) i leddet mellem knæskalllen og dens føringsfure kan en delprotese være en god løsning. Billedet nedenunder viser forskellig billeder af Hemicap Wave protesen. Det er en protesetype, som i høj grad kan tilpasses den enkelte og det er en såkaldt re-surfacing protese, som har en række fordele. Hvorfor ikke bare skifte hele knæet? Fordi resultaterne for denne type operation giver bedre resultater end hvis hele knæet udskiftes. Desuden har forskning vist at udviklingen af slidgigt i resten af knæet, kan reduceres ved Hemicap Wave protesen. Hvis knæskallen har tendens til at gå af led, kan operationen med fordel kombineres med en rekonstruktion af den indvendige knækskalledbånd med anvendelse af et kunstigt ledbånd (MPFL rekonstruktion)

Efterbehandling af Patellofemoral protese

Efter en knæskalsprotese operation må du støtte på knæet med det samme, og du går hjem samme dag som du opereres. Fysioterapien starter cirka 2 uger efter operationen. Bilkørsel kan i nogle tilfælde forsvarligt genoptages efter 3-4 uger, men ofte går det 3 mdr før knæet er bedre en før operationen og nogle gange også længere. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at udføre en efterfølgende kikkertoperation, fordi der danner sig arvæv, som kommer i klemme og giver smerter. Dette kan fjernes ved en kikkertoperation.

Hvorfor får man isoleret slidgigt mellem knæskallen og dens føringsfure?

I ca 80% af tilfældene skal årsagen findes i noget som hedder trochlear dysplasi - det betyder flad fure til knæskallen (furen ikke dyb nok) og ca 15% af alle mennesker har en sådan tilstand, som kan være mere eller mindre udtalt. I 20% af tilfældene skal årsagen findes i andre tilstande, så som for højt siddende knæskal, eller ødelagt brusk efter fald på knæet. Når der indsættes en Hemicap Wave protese omdannes den flade fure automatisk til en dybere fure som har en udformning der ligner et normalt knæ.

Model som viser før operation med patellofemoral protese

Model som viser efter operation med patellofemoral protese - Hemicap Wave

Hvor længe holder en Patellofemoral protese?

Dette er et lidt svært spørgsmål at svare præcist på. Den type af proteser som hedder onlay proteser vil 75% af de indsatte protese ikke være blevet udskiftet inden for 15 år. Sagt på en anden måde vil de fleste holde i mere end 20 år. Hemicap Wave protesen som jeg anvender er en relativ ny type protese baseret på en mere moderne koncept og det var først i 2006 at man startede.

Jeg udfører relativt mange af denne type operationer og det er typisk patienter fra hele Danmark. Mange patienter fortæller at de af deres egen ortopædkirurg, er blevet informeret om at den slags proteser ikke er gode og det er eksperimentelt. Det er naturligvis ikke tilfældet og jeg har så godt som kun gode erfaringer. Jeg indsætter 30 af den type af delproteser årligt. Omkring 20% bliver ikke gode og så må jeg efterfølgende gennemføre en kikkertoperation, hvor jeg fjerner mindre mængder irritationsvæv og derefter bliver de typisk gode. I følge producenten har én af de proteser som jeg har indsat gennem årene blev udskiftet med en total knæprotese.

Patellofemoral protese

Hemicap Wave patellofemoral protese

Svær trochlea dysplasi hos kvinde født i 81 og 20 år med AKP 2

Her til ventre er et billede af en 36 årig kvinde som i 20 år har haft forreste knæsmerter. Hun har tydeligvis svær trochlea dysplasi. Ved hendes indsættese af patellofemoral protese var brusken i leddet mellem knæskallen og dennes fure slidt helt væk. Havde hun dog bare gennemgået en trockleoplastik operation 20 år tidligere Hun kunne med stor sandsynlighed have haft 20 år uden smerter og formentlig havde operation kunnet have forebygget artrosen (slidgigt). Dermed havde det været unødvendigt med en knæprotese som 36 årig!

Hemicap Wave patientinformation

Sådan ser Hemicap Wave Patellofemoral protese ud på et røntgenbillede

Fulkerson Tibiaosteotomi operation

Ved denne specielle operation flyttes knæskalssenens hæfte på skinnebenet længere indad og lidt fremad. Det kan i nogle særlige tilfælde formindske dine forreste knæsmerter (Fulkerson operation). Dette er en operation som planlægges ud fra en MR scanning. Her kan man se om knæskalsenehæftet sidder drejet forkert på skinnebenet. Operationen kombineres ofte med forlængelse af det laterale retinakulum og/eller lateral patella facetectomy, hvor det yderste af knæskal fjernes. Efter en sådan operation kan der være nogle få uger hvor du ikke kan at støtte fuldt på benet. Fulkerson operation er for mig en almindelig operation til patienter med begyndende slidgigt i leddet med knæskallen og den føringsfure. Operationen kan udsætte tidspunktet for hvornår der skal sættes en Hemicap protese i knæet.

Indadpegende knæskaller – Rotation af lårben og skinneben?

By LB-Admin

Indadpegende knæskaller - rotationen i dit lårben og/eller skinneben kan være forkert. Vi er alle bygget forskelligt og nogle drejer enten for meget ind ad eller mere sjældent udad. Hos nogle er det ikke noget problem. For andre kan det være et problem. Det kan medføre løs knæskal og/eller forreste knæsmerter. Nedenfor kan du læse om såkaldte rotationsosteotomier.

Femur = lårbensknogle

Tibia = skinnebensknogle

Femur og/eller tibia de-rotationsosteotomi - betyder operationer der drejer benene rigtigt

Drejer din hofte eller lårbenet (femur) for meget indad eller udad? Det kan nogle gange ses ved at ens knæskaller peger ind mod hinanden eller udad. Det kan føre til forreste knæsmerter eller løs knæskal. En undersøgelse af dig, sammenholdt med en CT scanning eller en speciel MR scanning kan bekræfte diagnosen. Er lårbenet drejet forkert kan det drejes/roteres normalt igen, ved en såkaldt femur rotations osteotomi. Nedenunder ser du et venstre lårben, som er drejet for meget indad. I tilfældet nedenfor hoppede knæskallen ud af led. Patienten var tidligere opereret med en MPFL rekonstruktion. Dette holdt desværre ikke og hun måtte derfor have lårbenet roteret og en ny MPFL rekonstruktion. Nogle gange er det skinnebenet (tibia), som er drejet for meget udad (Chaplin ben). Her kan det være nødvendig at udføre en tibia rotationsosteotomi. Nogle gange er det både lårben og skinneben som samtidigigt skal rotereres.

En ung pige med kroniske forreste knæsmerter. Jeg har anmodet hende om at stå på en sådan måde at knæskallerne peger lige fremad. Hun var ikke klar over at hendes ben ikke drejede helt normalt.

Ovenfor er et eksempel på anteverterede hofter, som betyder hofterne drejer for meget fremad. Hun havde gennem en længere årrække har haft forreste knæsmerter. Bemærk at hendes hofter drejer langt væk fra kroppen den ene vej, mens den anden vej drejer de ikke ret meget. Her er man typisk fund dårlig til at sidde i skrædderstilling, men god til at sidde på gulvet med benene drejet udad.

Hvor stor en operation er der tale om?

Mange patienter stiller mig dette spørgsmål og desværre har vi ikke fået udarbejdet nogen folder endnu. Der er tale om stor kirurgi (men dog ikke større end at patienterne går hjem samme dag). Den her type af kirurgi er kun for patienter, som har haft mange smerter i flere år og hvor alt andet er prøvet forinden, herunder fysioterapi og kikkertoperation af knæ. Det kan dog også være for nogle patienter med løs knæskal, hvor det at rekonstruere ledbåndet til knæskallen ikke er nok, hvis der en større rotationsfejlstilling. Det er muligt at gå hjem samme dag efter operationen, fordi narkoselægerne lægger et nerveblok, som tager toppen af smerterne, men det tager også noget af kraften i benet, så du vil ikke være i stand til at gå uden krykkestokke. Nerveblokket virker omkring ½ - 1 døgn. Derefter vil der typisk være behov for yderligere smertestillende medicin, som tager de værste smerter. Du skal typisk gå med krykkestokke i omkring en måned efter operationen. I tagt med at knoglerne heler, vil du kunne støtte mere og mere. Du vil få taget et røntgenbillede ca 4 uger efter operationen og et igen efter ca. 4 mdr. Du får udlevet krykkestokke og recept på smertestillende i forbindelse med din operation. Genoptræningen foregår typisk hos en fysioterapeut som kan hjælpe med at genoprette bevægeligheden i knæet, balancen og muskulaturen i både lår, hofte og læg. Nogle fysioterapeuter kender ikke disse operationer, men de kan naturligvis altid rette henvendelse til mig for at høre nærmere og indgå i et tværfagligt samarbejde.

Hvad med det andet ben?

Ikke alle har behov for at få det modsatte ben opereret. Er der behov for at få det andet ben opereret, vil vi drøfte det hen ad vejen. Det hurtigste jeg har oplevet var en patient som allerede 3 uger efter den første operation blev skrevet op til operation af det modsatte ben, andre venter nogle måneder og andre et års tid.

Hvad med skinnerne?

Skal skinnerne fjernes igen og hvornår? Det er et rigtig godt spørgsmål. Hos de fleste vil der være behov for at få fjernet skinnerne når knoglerne er helet efter cirka 4 - 6 måneder. Det er fordi skinnerne som regel generer og mange har først effekt af operation, når skinnerne er fjernet. Operationen med fjernelse af skinnerne er meget mindre end første gang, fordi knoglerne er helet. Det tager typisk 2 - 4 uger at komme sig efter en sådan skinnefjernelse og der vil ikke være behov for krykkestokke.

Hvad er risikoen ved den slags operationer

For det første er der risikoen for at operation ikke hjælper eller at det i værste fald bliver værre. Jeg har ikke erfaring med at nogle synes det er blevet værre, men jeg har haft patienter som kun har haft mindre eller ingen effekt af disse opeationer, men der er sjældent. Det næste er at der også er risikoen for at knoglen ikke heler, og det er særligt hos rygere at risikoen er til stede. Jeg har ikke oplevet nogle hvor det ikke helede, men jeg ved det kan forekomme. Der er lige som ved alle andre operationer risiko for nerveskade og for infektion med bakterier. Næsten alle patienter oplever forbigående eller blivende føleforstyrrelse omkring arret på skinnebenet. Til sidst skal det nævnes at der er risiko for at benet brækker, hvis du falder de første uger efter operation.

Hvad ved vi om det her?

Der er faktisk udført en del videnskabelige undersøgelser, men da tilstanden er relativt sjælden er det ikke så velundersøgt som så meget andet - du kan eventuelt læse her

Denne unge kvinde gennemgik operation af højre knæ, hvor både lårben og skinneben blevet rotereret. Hendes problem var både løs knæskal og forreste knæsmerter. Hun havde et meget hurtigt forløb og 4 måneder efter operationen, havde hun ikke flere smerter og knæskallen føltes stabil. Hun havde ikke behov for at få fjernet skinnerne.

Til venstre ses før og efter billeder af en kvindes ben. Hun blev opereret med god effekt i hendes højre ben. Som det måske kan ses havde hun i det syge højre knæ, en knæskal som nærmest kiggede ind mod hendes venstre knæ. Hun havde haft forreste knæsmerter i en længere årrække og havde gennemgået fysioterapi og kikkertoperation uden effekt og måtte dagligt tage smertestillende medicin. Lidelsen hedder noget så mærkeligt som miserable malaligment eller tetratorsional malalignment. Hun havde været til talrige læger og fysioterapeuten, men ingen kunne forklare hvad der var galt. Flere havde sagt at hun skulle gå til psykolog fordi der var ikke noget galt med benet.

Billedet til venstre viser lårbensknoglen set nedefra, altså fra knæet og op mod bækkenet. Til højre ses den venstre lårbensknogle og der ses at lårbensskaftet er roteret indad i forhold til den anden side.

Læs eventuelt denne artikel i Ugeskrift for Læger - klik her

Tak til min gode kollegar på Køge for at henvise denne mand. Han var 30 år og meget glad for endelig at få reduceret sine smerter og nu var i stand til at have et aktivt liv. På den anden side var han trist over, hvor anderledes et liv han måtte kunne have levet, hvis han var blevet opereret i sine unge år.

Slidgigt i knæ

By LB-Admin

Slidgigt i knæ, kaldes også artrose i knæ og det er en ret almindelig lidelse. Artrose kan medføre smerter. Smerterne udløses ofte af for højt aktivitets niveau. Tilstanden kan påvirke din livskvalitet. Du vil bare gerne vide hvad du gør lige her og nu, men så simpelt er det desværre ikke. Hvis jeg har slidgigt i knæet, kan jeg så ikke bare få et nyt knæ? Findes der andre behandlinger? Hvad er bedst lige netop for mig?

Syg brusk

Hvis du har lidt tid og gerne vil hjælpe dig selv, så giv dig selv tid til at læse noget mere. Artose (slidgigt) i knæet er en brusklidelse. Brusken er et tynd belægningslag ovenpå den hårde knogle. Brusk er fast, men dog også et let eftergiveligt og let fjedrene lag. Når brusken udtyndes og begynder at gå i stykker kaldes det artrose (slidgigt). Din brusk indeholder normalt store mængder vand. Brusken har ingen blodforsyning, men får sin ernæring fra ledvæsken. En af de ting der sker når du udvikler slidgigt i knæet er at brusken mister evnen til at holde på vandet og derved tørrer den ud. Nogle sammenligner brusk med en svamp, som suger frisk ledvæske til sig, når den aflastes og når den så belastes igen trykkes den brugte ledvæske ud. Det er årsagen til at brusk skal belastes, men ikke overbelastes.

Kommer artrose af slid?

I Danmark hedder "artrose" noget misvisende "slidgigt" - på engelsk hedder det osteoarthritis. Det er en misforståelse at artrose alene udløses af slidtage. Derfor er betegnelsen slidgigt noget uheldig. Hvis vi for eksempel ser på én løber. En løber som er trænet til det, kan denne løbe et maraton dagligt hele dit liv, uden at få slidgigt. Hvis løberen derimod har haft en knæskade, er der en meget stor risiko for at denne udvikler slidgigt. Det at få slidgigt kan udløses af mange forskellige ting. Dels er der noget arveligt og dels er der en række andre faktorer så som fedme. Har du for eksempel tidligere haft en bruskskade, korsbåndskade eller en meniskskade er risikoen øget. Det samme gælder hvis du er skævbenet, eller din knæskal kører skævt.

Smerter i knæet

Billedet til venstre er selvfølgelig et snydebillede, fordi der er ikke tænder i knæet! Det skal illustrere, hvordan det føles af have artrose i knæet. Ofte kan det knage og brage og give tænder vridende smerter.

Hvorfor gør det ondt at have begyndende slidgigt? Slimhindesmerter.

Præartrose, betyder begyndende slidgigt. I starten er der en nedbrydning af brusken og mikroskopiske bruskstykker flyder rundt i knæet. Slimhinden er med til at rense din ledvæske for disse småstykker. Er der mange af disse, vokser slimhinden for at kunne følge med. Slimhinden er fyldt med små nerver og er meget følsom. Så når din slimhinde i knæet hæver, bliver den irriteret og giver smerter. Hvis din slimhinden kommer i klemme, fordi den er hævet, gør det meget ondt. Du kan føle det som en kniv i knæet. Hæver dit knæ er det fordi din slimhinde er irriteret og producerer for meget væske. Sker din brusknedbrydning langsomt over en årrække, behøver dit knæ ikke at gøre ondt, fordi din slimhinde kan følge med nedbrydningen af brusken. Utroligt, men du kan faktisk igennem mange år, have udviklet slidgigt uden at have oplevet nogen problemer.

Rød irriteret slimhinde i et knæ. Sådan kan det se ud ved en kikkertoperation

Hvad er årsagen til kroniske slidgigtssmerter? Knoglesmerter.

På et senere tidspunkt i udviklingen af slidgigt i knæet, begynder knoglen nedenunder brusken, at blive syg (subcondral sclerosering og cystedannelse). Når dette tidspunkt nåes, er der typisk i mindre grad slimhinde irritationen, som er årsag til dine smerter. Det er nu den underliggende knogle (subcondrale knogle), som begynder at give smerter, da denne indeholder mange nerver. I denne fase af slidgigten kommer der hvile og natlige smerter. De klassiske smerter ved slidgigt er følgende tre ting.1. Der er igangsætningsbesvær - knæet er stift og skal varmes op. 2. Er knæet er varmet op går det rimelig godt. 3. Når du har brugt knæet meget, bliver knæet træt og smerterende. Du kan for eksempel føle at der sidder et stramt bånd rundt om knæet. Når slidgigten er værst, gør det ondt for hvert skridt og du kan ikke finde ro.

Kan du forebygge slidgigt i knæet?

Først og fremmest skal man leve sundt og undgå pludselige store overbelastninger af knæet. Tro ikke at en smerte i dit knæ skal løbes væk. Det er ikke smart at gennemføre et langdistance løb, uden på at have trænet. Kroppen er genial og kan klare utrolige belastninger, uden at blive skadet, men det kræver langsom tilvending. Brusk, knogler, menisker og andre af knæet bestanddele ændrer sig hele tiden, i forhold til hvad der er behov for. Hvis du ikke bruger knæet udtyndes brusken langsomt, og omvendt styrkes brusken langsomt måned for måned, hvis den belastes en lille smule ekstra hele tiden.

Træning af knæ

God alsidig og ikke mindst regelmæssig træning, er altså en af nøglerne til at undgå slidgigt i knæet. Nogle motionsformer er bedre end andre. Cykling, vandgymnastik, svømning, rulleskøjteløb, cross trainer og langrendski er motionsformer med sunde bløde belastninger for knæet. Tænk på det ovenfor jeg nævnte med at brusken er som en svamp. Generelt siger jeg at den træningsudløste smerte i knæet skal være væk senest 2 dage efter træning og tilsvarende med trænings induceret hævelse. Hvis ikke dette er tilfældet har du trænet for hårdt.

Overvægt

Rummelig legemesfylde eller overvægt er naturligvis også en form for overbelasting af knæet, som kan medvirke til at brusken slides. Problemet er ofte at når først du har udviklet slidgigt, kan du ikke tabe dig ved at løbe, for det kan knæet ikke holde til. Det gode ved cykling er at det tager lang tid og al den tid du cykler spiser du ikke!

Selvhjælp ved begyndende slidgigt i knæet?

Du skal naturligvis følge ovenstående regler om forebyggglse af slidgigt, så selvom du har udviklet slidgigt, kan du holde slidgigten nede ved at træne korrekt. Fysioterapi i form at et øvelsesprogram er derfor en meget seriøs tilgang til slidgigt. Et koncept i form at GLA:D træning har vist sig at være effektivt - læs mere på Gigtforeningens hjemmeside. En anden afgørende faktor for at stoppe udviklingen af slidgigt er at se på den udløsende årsag. Hvis du har en skævhed i knæet, bør denne korrigeres ved en operation. Hvis du er hjulbenet, kalveknæet eller hvis din knæskal kører skævt i dens fure, bør dette korrigeres før brusken er slidt helt væk. Der er typisk tale om tibiaosteotomi eller Fulkerson osteotomi.

Hvordan kan diagnose artrose i knæ stilles?

Nogle gange kan diagnosen stilles udelukkende ved at høre din historie og dine gener, i kombination med en undersøgelse af knæet. Det bedste er dog røntgenbilleder og MR scanninger. Fordelen ved røntgenbilleder er at de fleste læger er mere vant til at se på disse billeder. En anden fordel er at billederne tages mens du står op. MR scanninger har derimod den fordel at, man på disse billeder kan se brusken. Det kan man ikke på røntgenbilleder. MR scanninger er desuden mere detaljerede, men også dyrere end røntgen billeder.

Røntgenbillede som viser artrose i et knæ

MR scanning af det samme knæ som ses til venstre

Skal du tage naturlægemidler og kosttilskud til at hjælpe på slidgigt i knæet?

Markedet for kosttilskud og naturlægemidler er stor og ret uoverskueligt. For nogle år siden kom Glukosamin og det var en fornøjelse at skrive recepter på dette mirakelmiddel. Det viste sig sidenhen at effekten ikke var så fantastisk. Der blev udført det som hedder dobbeltblinde randomiserede forsøg. Meget nedslående vidste det sig at hovedparten af den gode effekt var placebo og vi er nu stoppet med at skrive recepter. Nyere metaanalyser tyder dog på at der kan være en lille effekt af både Glykosamin, Chondroitin sulfat og Strontium Ranalat.

Alternativ medicin

Der findes andre stoffer som kan have en vis effekt som for eksemple Gurkemajarod, Boswellia Serrata, Pycnogenol, hestekastanje, og djævleklorod. Fiskeolie har muligvis en effekt og særligt ved ledegigt. Læs mere her, hvor der også står noget om vitamin tilskud. Dybest set afhænger alt dette også af din pengepung og du må forsøge dig frem og se hvad som hjælper lige netop dig.

Findes der lægemidler der kan behandle slidgigt i knæet?

Ipren og lignende

Lægemiddelstyrelsen anbefaler paracetamol (Panodil eller lign.) ved langtids behandling. Hvad så med Ipren, Ibuprofen, Todolac og andre tilsvarende lægemidler (kaldet NSAID medicin)? Disse tabletter er meget gode i akutte situationer, hvor dit knæ pludselig får et tilbagefald. Jeg anbefaler ikke at tage disse mere end 2 uger af gangen p.g.a. bivirkninger. Hvad med tilsvarende medicin som gel i stedet for tabletter? Problemet er at gel ikke virker i dybden, men kun på overfladiske problemer.

Stærk smertestillende

Hvordan forholder det sig med morfin og andre tilsvarende lægemidler. Disse midler hjælper kun i begrænset omfang til slidgigtssmerter. Bivirkningerne er som regel store og stofferne fremkalder afhængighed, hvorfor jeg ikke kan anfale disse.

Blokader i knæ

Ved blokader i knæet forståes en blading og lokalbedøvelse og binyrebarkhormon. Er steroid (glykocortikoider/binyrebarkhormon) injektioner i knæet i knæet en god løsning?. Steroid kan i mange situationer bringe knæet til ro i løbet af få dage og kan derfor i nogle situationer være en god ide. Der er dog en del bivirkninger ved længerevarende behandling. Desuden er steroid ikke godt for brusken i knæet og gentagne injektioner, er ikke hensigtsmæssigt. Det har vist sig at gentagende blokader i knæet fører til knæprotese i hurtigere grad end ved anden behandling.

Hyalgan

Vil Hyaleronsyre injektioner være løsningen for at behandle din slidgigt i knæet? Dette smørremiddel kan give en forbigående god, men dog mindre effekt. Der udføres som regel en serie af injektioner og midlet købes på recept. Nogle anvender det til at udskyde tidspunktet, til den dag de er nødt til at få en knæprotese.

PRP eller ACP eller IPRF

PRP også kaldet blodplader kan sprøjtes ind i knæet og kan være en god ide?. Dette er en behandling, hvor dit blod centrifugeres og "de gode ting" i blodet opkoncentreres og injiceres i dit knæ. Virkning synes at være god, og behandlingen bør ligesom med Hyalgan gentages cirka 3 gange. PRP virker formentlig et års tid. Nogle klinikker kalder dette for stamcelle behandling og det er det ikke!

Stamcellebehandling

MSC stod engang for Medical Stem Cells, men i dag står det for Medicinal Signal Cells. Der er tale om celler udhentet fra særligt fedtvæv, men også for eksempel knoglemarven. På Køge Sygehus har jeg i ca 8 år arbejdet med stamcelle behandling til slidgigt i knæ - først var det centrifugeret fedt og siden overgik jeg til at anvende Lipogems - det er helt sikkert et område som er interessant, men det er ikke en behandling som jeg vil anbefale på nuværende tidspunkt.

Lipogems - Stamceller fra fedt

Lipogems - vi er nu færdige med vores langvarige og meget omhyggeligt gennemførte forsøge med stamceller og er ved at analyserede data og når dette arbejde er tilendebragt vil resultaterne være offentlig tilgængelige.

Hvad med operation for slidgigt i knæ?

Der findes mange typer af operationer for slidgigt i knæ og nedenfor vil jeg redegøre for de mest almindelige.

Knæprotese - Total knæalloplastik

Ved et "nyt knæ" menes en knæprotese, hvor slidfladerne (altså brusken) erstates med metal. Dette er en rigtig god løsning for nogle, men det er også en endestation på den kirurgiske vej. Det er en stor operation og selvom resultaterne hele tiden forbedres er der ca 20-25%, som ikke bliver tilfredse. Læs evt mere her. Mange spørger om ikke der er andet der kan gøres? Svaret kan du læse lidt om alternativerne nedenfor. Hvornår er det tid til en knæprotese? Ingen kender nok det præcise svar. Jeg udfører ikke knæproteser, men det jeg har lært er at det når følgende forhold er tilstede. Du kan ikke går mere end 500 meter. Du kan ikke sove p.g.a. knæsmerter. Du har forsøgt med GLA:D træning. Du tager fast Panodil. Røntgen eller MR scanning viser slidgigt i tre ledkamre.

Røntgenbilleder

På de fire billeder ses hvordan det ser ud før knæprotese og efter at denne er sat i. Billederne viser det ser forfra og fra siden. I øvrigt ville denne 74 årig patient nok have være bedre tjent med en tibiaosteotomi, da slidgigten kun sidder på indersiden og patienten er hjulbenet. Jeg tror ikke kirurgen har tænkt på muligheden og tibiaosteotomi. Desværre er dette tilfældet for de fleste knæprotese kirurger - så vær kritisk.

Halv knæprotese - Uniknæ

Dette er en operationstype som kan anvendes, hvis dit knæ enter er slidt udelukkende på indersiden eller ydersiden. Her skiftes så udelukkende indersiden eller ydersiden af knæet. Det kan være en god løsning, for nogle. Der er ingen god grund til at skifte hele knæet, hvis blot 1/3 del af knæet. Alternativet til uniknæ er en ledbevarende operation i form af en tibiaosteotomi eller en hemicap (knap) operation - du kan læse mere nedenfor. Hvad holder længst? Et uniknæ eller en tibiaosteotomi? De holder lige længe og det vil sige at cirka 80% holder efter 20 år.

Patellofemoral protese - Hemicap Wave

Sidder din slidgigt i knæet udelukkende i leddet mellem knæskallen og dens føringsfure og der ikke kan gøres andet, er dette løsningen. Der er ingen grund til at udskifte hele knæet med en knæprostese, hvis slidgigten kun er ved knæskallen. Resultaterne af denne type af proteser var engang dårlige. I dag er resultaterne gode og bedre end hvis hele knæet udskiftes. Hvor lang tid holder sådan en protese? De fleste holder 20 år. Desuden er der noget der tyder på protesen kan forebygge at artrosen spreder sig til resten af knæet. Protesen kan formentlig skiftes når den er slidt. Læs eventuelt mere her

Røntgenbillede af en Hemicap Wave protese. Plastikdelen på bagsiden af knæskallen ses ikke på røntgen.

Øverst MR scanning og tværsnit af et knæ. I leddet mellem knæskallen og dens fure er brusken helt væk.

Røntgen af samme knæ som ovenfor. Der ses god afstand i leddet mellem lårbensknoer og skinnebens knoer

Knæ set fra siden. Mellem knæskal og fure er brusken væk. I leddet mellem lårbenskno og skinnebenskno, ses normal brusk.

Røntgen af samme knæ som ovenfor.

Kikkertoperation - artroskopi ved artrose?

Ved en kikkertoperation kan brusken glattes, men den ødelagte brusk kan ikke genskabes. Kun sjældent er der en god grund til at gennemføre en kikkertoperation når der er slidgigt i knæet. Der findes dog en række særlige undtagelser, men oftest skal kikkeroperationen suppleres med for eksempel en osteotomi (kileoperation)

Mikrofraktur og artrose.

Mikrofraktur er en manøvre som udføres i forbindelse med en kikkertoperation. Den dårlige brusk fjernes og med en syl bankes der små huller ind i knogle til at stimulere dannelse af arvæv. Detter arvæv (som hedder fibrocartilago) er en slags erstatning af brusken. Det hedder også Steadmann teknik opkaldt efter den læge som beskrev behandlingen. Steadmann lægger også navn til den berømte Steadmann klinik i USA. Her er man stoppet med denne teknik, med undtagelse af hos nogle ganske særlig tilfælde. (ved friske traumatiske isolerede bruskskader). Man har nemlig fundet ud af det ikke virker andet end på kort sigt. I starten virker behandlingen meget godt. Det er fordi hullerne virker som en slags afløb, således at det forøgede tryk der er i knoglen ved slidgigt reduceres. Med andre ord skal du undgå at få mikrofraktur, hvis du har en ikke traumatisk bruskskade. Måske har du oplevet følgende. De har uden at vide det haft lettere slidgigt i knæet, men uden at have haft smerter. Så er du uheldig og laver et vrid eller lignende og pludselig begynder du at få ondt. Det er en meget almindelig situation. Her er der tale om en ikke traumatisk bruskskade. Mikrofraktur hjælper IKKE. Din ulykkesforsikring dækker IKKE, fordi du har en forudbestående lidelse i form af slidgigt.

Lettere slidgigt i knæ og nu smerter

Måske har du oplevet følgende. De har uden at vide det haft lettere slidgigt i knæet, men uden at have haft smerter. Så er du uheldig og laver et vrid eller lignende og pludselig begynder du at få ondt. Det er en meget almindelig situation. Her er der tale om en ikke traumatisk bruskskade. Mikrofraktur hjælper i henhold til ovenstående IKKE. Din ulykkesforsikring dækker IKKE, fordi du har en forudbestående lidelse i form af slidgigt. Dette kommer som et chok for mange. Det må også føles mærkeligt at have kunnet alting og lige pludselig ikke at kunne noget og alligevel dækker forsikringen ikke. Det er jura.

Ledbevarende kirurgi

Jeg vil i det følgende, fokusere på alt det som man kalder ledbevarende kirurgi. Her er det vigtig at skelne i mellem, hvor artrosen sidder. Knæleddet består af tre ledkamre - det indvendige, det udvendige og leddet mellem knæskallen og dens føringsfure. Sidder artrosen i alle tre ledkamre er der tale om 3 kammer artrose. Er der 3 kammer artrose er der lige nu ikke nogen god ledbevarende kirurgi ud over stamcellebehandling.

Når artrosen sidder på indersiden (eller ydersiden) af knæet - Tibiaosteotomi

Dem som er hjulbenede (Varus knæ), har tendens til at få bruskskader/artrose på indersiden af knæet. Ved en bruskskade eller slidgigt på indersiden af knæet kan en Valgiserende Tibiaosteotomi (IBalance). lindre smerterne. Herved rettes knæet op og belastningen på indersiden mindskes, mens der lægges mere belastning på ydersiden af knæet. Det har vist sig, at har du begyndende artrose på indersiden, kan man du ved denne type operation, få den udtyndede brusk til at genopbygges helt eller delvist. En gang var osteotomi en almindelig behandling. På et tidspunkt blev det i stedet at indsætte en halv knæprotese (Uniknæ). Udviklingen går nu den anden vej. Der er nemlig blevet udviklet mere skånsome og mindre risikofyldt operationsteknikker ved tibiaosteotomi (IBalance). Læs mere om tibiaosteotomi her

Til højre ses et billede 2 år efter en Ibalance tibiaosteotomi. Kilen er udført i plastik. Plastik er gennemsigtigt på røntgen. Nu ses derfor et firkanten hul på indersiden, hvor kilen er sat ind. Rundt omkring kilen er knoglen helet.

Mindre brusk eller artroseforandring på en af lårbensknoerne = Hemicap - Knap i knæet

Har du en mindre bruskskade som ikke er helet, kan anvendes et lille metal implantat, som hedder Hemicap. Denne Hemicap (knap) fylder brusk defekten ud. Hemicap implantatet har jeg har gode erfaringer med. Læs mere her

Begyndende artrose i leddet mellem knæskal og føringsfure

Der er en række muligheder hvis du har et mindre område med artrose i leddet mellem knæskal og føringsfure. Nu bliver det meget kompliceret at forklare. Der findes operationer som for eksempel Fulkerson Osteotomi eller Lateral Facetektomi - du kan læse mere om dette hér.

Billedet til venstre viser artrose i den ydre del af knæskallen og billedet til højre viser hvordan ser ud efter den ydre del af knæskallen er fjernet ved en operation. Det hedder lateral facetektomi.

Forreste knæsmerter og trochlea dysplasi

By LB-Admin

Forreste knæsmerter og troklea dysplasi hænger sammen. Trokleaplastik operationen kan hjælpe.

Forreste knæsmerter er et symptom

Først og fremmest er forreste knæsmerter et symptom og ikke en sygdom. Tilsvarende hvis du har fået konstateret trochlea dysplasi, som betyder en flad fure til knæskallen, er det ikke det samme som at du er syg. Der er dog nogle få mennesker som har kroniske forreste knæsmerter på baggrund af troklea dysplasi. Nogle patienter kan i denne situation have glæde af en trokleaplastik operation. Du kan læse mere om forreste knæsmerter - klik her og om trochlea dysplasi - klik her.

Videnskabelig evidens for trokleoplastik ved kroniske forreste knæsmerter og trochlear dysplasi

I 2017 publiserede jeg den første videnskabelige artikel omkring trokleoplastik til patienter med kroniske forreste knæsmerter og troklea dysplasi - du kan finde artiklen her. Her i 2021 er der så endelig kommet et bekræftende arbejde som viser det samme - du kan finde artiklen her.

Et eksempel

Her ser du en MR scanning af en 36 årig kvinde som igennem 20 år havde haft invaliderende smerter. Hun var blevet behandlet med kikkertoperationer med oprensning og andre i denne sammenhæng fuldstændig virkningsløse operationer. På MR scanningen ser du både svær troklea dysplasi og slidgigt (artrose). Hun måtte gennemgå en operation med Hemicap Patellofemoral protese. Var hun blevet behandlet korrekt som 16 årig havde hun formentlig sluppet for 20 år med svære forreste knæsmerter. Desuden er det sandsynligt at hun ikke skulle have indsat metal og plastik i en alt for tidlig alder.

Kroniske forreste knæsmerter

Helt tilbage i 1998 gennemførte jeg en efterundersøgelse af patienter med forreste knæsmerter. Det viste sig at halvdelen af patienterne stadig havde lette til moderate smerter 5 år efter. 10 procent havde udviklet svære forreste knæsmerter. Du kan download en PDF kopi her.

Reference

Is there a relationship between anterior knee pain and femoral trochlear dysplasia? Assessment of lateral trochlear inclination by magnetic resonance imaging. Click here

Slimhindefold i knæ

By LB-Admin

Slimhindefold i knæ - også kaldet plica

Forstørret slimhindefold - plica synovialis

Har du en irriteret plica (slimhindefold) i knæet skal du vide at alle knæ har en større eller mindre plica i knæet. Du har i princippet 5 forskellige slimhindefolder og de er alle rester fra fosterlivet. Plicaer har ingen kendte funktioner og kan derfor undværes uden problemer. Jeg vil her gennemgå de 2 slimhindefolder som oftest giver problemer. Den ene er placet på din inderside af knæskallen (mediopatellar plica - eller medial plica). Den anden slimhindefold sidder fortil i knæet (infrapatellar plica = ligamentum mucosum). Denne slimhindefold er tilfhæftet både knæets fedtlegeme (Corpus Hoffa) og lårbensknoen i den anden ende. Den kan derfor trække i fedtlegemet når knæet bøjes og strækkes.

Hvad er problemet med slimhindefolder?

Nogle gange kan et stød, et vrid eller en overbelastning af knæet medføre, at én din plicaer derfor bliver irriteret og hæver op. Plicaen på indersiden kan foreksempel komme i klemme mellem knæskallen og den indvendige lårbenskno. Det giver dig af denne grund typisk smerter og svien på indersiden af knæskallen. Kan lægen fremkalde den ømhed ved at mærke på din plica er det derfor nok det du fejler. En irriteret plica kan også give smerter og klikken foran i knæet og ligeledes give smerter når du sidder med knæet bøjet gennem længere tid.

Hvad er behandlingen af slimhindefolder?

I først omgang gælder det om at få din hævelse til at falde. Det gør du ved at holde dit knæ i ro og tage inflammationshæmmende medicin (NSAID eller binyrebarkhormon). Når dit knæ er faldet til ro kan en fysioterapeut derefter lettere arbejde med din balance og bevægemønstre i dit knæ og det kan i nogle tilfælde hjælpe. Er der gået flere måneder vil disse behandlinger ofte ikke være tilstrækkelige og således bør du derfor nok have gennemført en kikkertoperation, hvor plicaen fjernes. Det er et indgreb, som du typisk vil komme dig over i løbet at få dage til få måneder. Det skal siges at din irriterede plica langtfra altid kan ses på en MR scanning.

Øvrige slimhindefolder

De øvrige slimhinderfolder eller plicaer, er den suprapatellare plica, som kan give smerter ovenfor knæskallen, den laterale plica, som kan give smerter på ydersiden, samt en plica som ligger som en ventil bagtil i knæet og som kan medvirke til dannelsen af en bakercyste.

Lignende problemer i knæet

Der er andre lidelser som kan give problemer på samme måde som slimhindefolder kan og du kan læse mere her

Der findes 5 typer af plicaer eller slimhindefolder i knæet

Nedenfor billede af den indvendige slimhindefold

Link til studie om den infrapatellare plica

Link til video om den infrapatellare plice

Skulder smerter

By LB-Admin

Har du ondt i skulder er her en gennemgang af de mest almindelige årsager til skuldersmerter eller skulderproblemer.

Afklemning - Indeklemningssyndrom - Impingement

Har du ondt i skulderen, er indeklemning sandsynligvis dit problem. Det er gangske enkelt fordi det er klart den hyppigste skulderlidelser. Indeklemning kan give mange smerter i skulderen eller i overarmen. Ofte går smerterne ned på ydersiden af overarmen. Det der så sker, er at din slimsæk under det hårde skulderloft kommer i klemme. Slimsækken indeholder mange nerver. Det er således at når slimsækken (bursaen) bliver irriteret hæver den op. Derfor når den er hævet kommer den lettere i klemme. Dette giver skuldersmerter og/eller overarmssmerter.

Hvorfor har du fået indeklemning?

Årsagen til du får denne skulderlidelse kan skyldes flere ting. Måske har du gennem årene udviklet en lille knogleudvækst. Denne udvækst kan trykke på din slimsæk. Den almindeligste årsagen til dette problem og dine skuldersmerten, er at du over tid, har udviklet en ubalance i musklerne. Derved er dit skulderblad kommet til at sidde skævt på brystvæggen. Dette har ført til at din skulders slimsæk er blevet irriteret. Måske kan du nikke genkendende til at dine smerter er kommet snigende. Skuldersmerterne kan naturligvis også være udløst af et slag eller fald på skulderen eller albuen. Oplever du smerter i hvile kan du blive ekstra bekymret, men det er helt normalt. Hvis du prøver at arbejde med armen over hovedet, vil du ved denne lidelse ofte kunne genkende at skuldersmerterne forværres og du bliver træt i armen.

Hvordan stilles diagnosen indeklemning?

For at stille diagnosen skal du gennemgå en skulderundersøgelse. En ultralydsscanning kan bekræfte diagnosen. Her kan lægen se og måle om din slimsæk er fortykket. En MR scanning kan også anvendes, men er ikke så præcis som en UL scanning. Behandingen er først og fremmest fysioterapi med eller uden blokader med binyrebarkhormon.

Hvad er bedst - fysioterapi eller operation ved indeklemning? Her kan du læse, at på den lange bane er operation bedre end fysioterapi - klik her

Hvad er en blokade i skulderen?

En blokade består af en blanding af lokalbedøvelse og binyrebarkhormon. Blokader bør lægges ultralydsvejledt, for at ramme mest præcist. Blokaden anvendes foreksempel ved indeklemning, for at få din slimsæk til at falde til ro. Blokaden tager inflammationen og dermed hævelsen af slimsækken. Typisk vil dine smerter reduceres ved denne blokade behandling, og så kan din skulder trænes på den rigtige måde hos en fysioterapeut.

Fysioterapi vejledt træning

Du kan se nogle af de mest almindelige skulderøvelser her. Blokader kan også anvendes til andre ting end indeklemning. Selvom binyrebarkhormon i folkemunde er noget skidt af tage, opvejer fordelene i høj grad ulemperne. Der vil aldrig blive tale om en langvarig behandling med binyrebarkhormon indsprøjtninger. Jeg lægger normalt højst 2 blokader.

Hvad hvis ikke jeg er blevet rask efter blokader og fysioterapi?

Er du ikke blevet rask efter disse behandlinger, kan det måske blive nødvendigt at du gennemgår en kikkertoperation. Herved vil din knogletap slibes (acromioplastik) og så der bliver bedre plads. Den irriterede del af din slimsæk fjernes også ved samme lejlighed - læs mere om operation for indeklemning her.

AC ledssmerter og AC ledsartrose

Dette led hedder også skulderhøjdeleddet. Det er det lille led mellem kraveben og skulderblad. Leddet indeholder en slags menisk, som kan beskadiges. Slidgigt ses hyppigt i dette led. Dette kan ses op et røntgenbilled eller en scanning. Der er dog ikke altid sammenhæng mellem fundet af slidgigt og smerter i leddet.

Hvad er symptomer på AC ledssmerter

Har du smerter i dette led, sidder dine smerter typisk på toppen af skulderen eller fortil. Smerten forværres ofte, når du sover på skulderen, cykler, udfører prestræning eller arbejder med armen foran kroppen. Det kan være at smerten går op mod kæben eller øret.

Hvorfor får jeg smerter i AC leddet?

Smerterne kan udløses af en forkert kropsholdning med fremadpegende skuldre, hvor leddet klemmes sammen. Der kan dog også være tale om en egentlig skulderskade, hvor dit led måske har været forstuvet efter et fald. Det kan sætte sig til mere kroniske smerter. Desværre overser læger ofte af nogle af dine skuldersmerter kan komme fra dette led. Ved en kikkertoperation af skulderen er det ikke muligt at se ind i selve leddet, da leddet er for snævert, men det kan godt lade sig gøre at fjerne leddet - se nedenfor.

Behandling af AC ledssmerter

Behandlingen retter sig i først omgang mod at genoprette kropsholdningen via en fysioterapeut. En blokade i leddet med binyrebarkhormon, kan oftest afhjælpe generne. Vedbliver generne efter ovenstående, kan man nemt fjerne leddet ved en kikkertoperation og leddet erstates af noget arvæv, som så kommer til at fungere som en stødpude..

Frossen skulder - Periartrose

Frossen skulder er en lidelse mærkelig lidelse og årsagen kendes ikke. Du kan spontant udvikle en frossen skulder. Det kan også komme efter et slag mod skulderen eller en skulderoperation. Det klassiske forløb er at du i løbet af få dage udvikler kraftige skuldersmerter. Derefter aftager dine skuldersmerter langsomt over de næste 3 måneder. Samtid hermed aftager bevægeligheden i selve skulderleddet og bevægelsen i skulderen foregår til sidst kun i leddet mellem dit skulderblad og brystvæg. Den nedsatte bevægelighed er årsagen til at det hedder frossen skulder. Det som sker at at slimhinden inde i din skulder bliver rød og hævet p.g.a. en kraftig inflammation. Derefter bliver din ledkapsel svært fortykket og skrumper og det er det som gør at skulderleddet mister sin bevægelighed.

Behandling af frossen skulder

Tilstanden går i langt de fleste tilfælde af sig selv i løbet at et års tid. Injektioner med binyrebarkhormon kan hjælpe på smerterne. Ved en kikkertoperation, kan du hurtig genvinde bevægeligheden og reducere skuldersmerterne. De fleste vælger ikke at gennemgå operation og lever med generne. Er du f.eks. selvstændig vinduespudser vil du ofte være meget motiveret for en operation. Det du vinder ved en operation er tid - du vil typisk blive rask alligevel. I den periode hvor skulderen er stiv hjælper fysioterapi som regel ikke noget på din bevægelighed, men i det øjeblik hvor din skulder igen begynder at kunne bevæges er det en god ide at begynde at træne bevægeligheden.

Løs skulder og smerter

I sjældne tilfælde kan skulderen være for løs som følge af for stor ledkapsel. Det kaldes også hypermobil skulder. Tilstanden giver smerter omkring hele skulderen. Fysioterapeut vejledt træning vil altid være førstevalgs behandling. Stærke og balancerede muskler omkring skulderen kan hjælpe med at stabilisere skulderen. I sjældne tilfælde kan det være nødvendigt at opstramme ledkapslen ved en kikkertoperation.

SLAP læsion - Ledlæbeskade

SLAP læsion eller SLAP skade er en forkortelse, for en ledlæbeskade i skulderen og nogle kalder det skulderens meniskskade. Der er en selvstændig underside for denne type skader

Rotatorcuff læsion

Dette er en almindelig årsag til skuldersmerter med overrivning af nogle af de mindre musklers løftesener. Din skade kan opstå ved et fald eller en pludselig bevægelse i skulderen. Din sene(r) kan rives helt eller delvist af knogle hæftet på overarmsknoglen. Du vil ofte opleve natlige smerter og din kraft i armen vil være nedsat, når armen skal løftes fremad og udad.

Operation for rotatorcuff læsion

Sundhedsstyrelsens anbefalinger er du bør du får dine sene(r) opereret på plads inden for 3 mdr, efter skaden er sket. Din bristede sene(r) sys ved kikkertteknik fast til knoglen med små ankre. Din diagnose stilles ved UL scanning eller MR scanning (artrografi). Efter operationen skal du holde din arm i ro, indtil senen er helet tilbage på knoglen, og efterfølgende har du et længerevarende genoptræningsforløb. I gamle dag troede man at armen skulle holdes i ro i 6 uger, men nyere forskning har fundet frem til at 3 uger er nok.

Slidgigt i skulderen

Slidgigt i skulderleddet er en langsom fremadskridende skulderlidelse, med tiltagende smerter og nedsat bevægelighed. Årsagen er som regel ukendt, men kan skyldes tidligere skulderskader og hårdt fysisk arbejde. Det der sker er, at brusken i leddet langsomt nedslides. Et røntgenbillede af skulderen, vil bekræfte lidelsen. Behandlingen kan både være træning og en protese operation. Operationen medfører generelt bedre bevægelighed og færre smerter. I lettere tilfælde af slidgigt kan man nogle gange nøjes med at udføre en kikkertoperation.

Forkalkning i rotatorcuffen - Tendinitis Calcarea

Der er tale om en lidelse, hvor du af ukendte årsager får en udfældning af kalk inde i en af senerne i skulderen. Skuldersmerterne kommer oftest meget pludseligt og du kan opleve det så voldsomt at du er nødt til at søge vagtlæge. Diagnosen stilles bedst ved ultralydsscanning eller ved røntgen. Ved ultralydsscanning kan du i den tidlige fase, nogle gange få udtømt kalken. Er kalken blevet for hård, kan du i stedet få anlagt en blokade med binyrebarkhormon. Ved mere kroniske gener kan du ved en kikkertoperation få udtømt kalken. I forbindelse med en operation, hvor din sene åbnes op og kalken suges ud, kan det være nødvendigt at sy hullet i senen sammen.

Scapula Crepitans - Snapping Scapula

Dette er en speciel skulderskade eller skulderlidelse. Dine skuldersmerter sidder bag skulderbladet, og stråler op mod nakken. Du kan også have en følelse af, at der sidder noget og fylder op bag skulderbladet. Smerten kommer ofte når du sidder tilbagelænet i en sofa.

Hvad er årsagen til Snapping Scapula

I de fleste tilfælde skyldes skuldersmerten ubalance i skulderbladets muskler og ved korrekt fysioterapeutisk træningsvejledning, kan du blive helbredt. For at bekræfte diagnosen kan anIægges en blokade med binyrebark for, at se om smertern bliver mindre. I nogle tilfælde kan du være nødt til at gennemgå en kikkertoperation. Ved denne operation fjernes irriteret slimsæk og en lille knogleudbygning.

Operation for snapping scapula

Operationen går ud på at fjerne et lille knoglenæb på skulderbladet, som kan sidde og skurre mod den slimsæk, som ligger mellem brystvæggen og skulderbladet. Det er sjældent, at det lille knoglenæb kan ses på scanninger. Jeg er medforfatter på en videnskabelig artikel om resultaterne efter disse sjældne operationer. Dette har tilsyneladende rygtes og derfor har mange patienter har opsøgt mig for at blive opereret.

MR scanning knæ

By LB-Admin

MR scanning af knæ kan være en god undersøgelse

MR scanning af knæ

Har du et problem med dit knæ vil en MR scanning af knæet ofte kunne hjælpe til at stille diagnosen. Foreksempel er MR scanning god til at se meniskskader, korsbåndskader og andre ledbåndsskader. MR scanning er i modsætning til tidligere i dag relativ billig. Har du haft smerter i knæet gennem længere tid bør du altid gennemgå en MR scanning. Du bør som hovedregel, ikke gennemgå en kikkertoperation, uden der er udført en MR scanning først. En undtagelse kan være et låst knæ p.g.a. en akut meniskskade.

Hvad er en MR scanning af knæ?

Der er tale om en magnet scanning. MR står for magnetisk resonans. Ved at udsætte kroppen for forskellige kraftige mangetfelter kan maskinen på utrolig vis omsætte signalerne til billeder. Der er både lukkede og åbne scannere. Typisk har de lukkede scannere et større magnetfelt og er dermed bliver billederne bedre. Du skal ligge ned og have knæet ind i maskinen. Sjældent er klaustrofobi et problem, da hovedet ligger uden for, når dit knæ skal scannes.

Hvor præcis er en MR scanning

I de fleste tilfælde er MR scanningen præcis. Der er dog en række undtagelser, som du måske skal være opmærksom på. For det første er MR scanningen ikke en facitliste. Faktisk kan diagnosen oftest stilles ret præcist ved en god undersøgelse af knæet. Hermed menes både en kombination af hvordan de gener er opstået, og hvilke gener du har. Det skal så suppleres med en fysisk undrsøgelse af knæet, hvor man ting kan checkes. Bemærk at en kikkertoperation kan være mere præcis end en MR scanning, men dog heller ikke en facitliste. Jeg ser desværre i ny og næ at ting er overset ved en kikkertoperation. Faktisk er der også nogle ting, som ikke kan ses ved en kikkertoperation.

Hvem analyserer en MR scanning?

Resultatet af scanning afhænger af hvem som ser på billederne. Normalt er det en radiolog, som vurderer billederne og afgiver en rapport. Radiologen er en specialist i at se billeder. Desværre ved radiologen ikke altid alt og kan overse ting. Specielt kan ting overses, hvis ikke ortopædkirurgen har angivet det præcise problem. Nogle ortopædkirurger ser ikke selv billederne, men ser blot på radiologens beskrivelse. Jeg ser ofte patienter som er MR scannet og hvor alt er fundet normalt. På trods af dette vedbliver patienten med at have smerter, som ingen kan forklare. Ofte er der dog en årsag til smerterne, som kan afsløres ved mere udførlig gennemgang af billederne.

Hvad er det typisk som overses på MR scanning

Har du forreste knæsmerter og fået at vide at alt ser normalt ud, skal du lade dig affinde med dette. Se nedenfor

Forreste knæsmerter

Den vel nok hyppigste årsag til forreste knæsmerter som ikke ses på MR scanning er en indeklemt slimhindefold. Det er det vi kalder en klinisk diagnose. Slimhinderfolder kan nemlig være svære og nogle gange umulige at se på en MR scanning. Andre ting som typisk overses er trochlea dysplasi og patella alta (for højt placeret knæskal).

Forreste knæsmerter og MR scanning er for nørder

Det kræver særlig viden om hvordan dette skal udmåles. Et andet mærkeligt forhold er at nogle MR scannings afdelinger undlader at udføre aksial optagelser. De skønner at de er unødvendige. Aksial optagelserne er heller ikke vigtige ved de mest almindelige ting, men ved forreste knæsmerter er de uundværlige. På aksial optagelserne ses nemlig trochlea dysplasi, lateral trochlea inklinationsvinkel, trochlea assymmetri og TT-TG afstand. Hvis disse størrelser ikke er nævnt i din MR rapport og du har forreste knæsmerter, så er der en risiko for at noget er overset. Hvis ortopædkirurgen heller ikke har set disse ting og ikke kan forklare hvad det betyder, så skal du finde en anden ortopædkirurg.

Meniskskader

Er der mistanke om at du har en meniskskade, kan du være ca 90 % sikker på at hvis MR scanningen siger at der ikke er en meniskskade, så er der ikke nogen. En MR scanning danner snitbilleder igennem dit knæ. Der er ca 3 mm mellem hver snit og er du så uheldig at din meniskskade ligger lige mellem sådanne 2 snit, ja så overses skaden.

Meniskramp læsion

Har du en korsbåndsskade er der også en risiko for at du har en menisk ramplæsion (randlæsion). Denne type skade overses jævnligt på MR scanning. Menisk rampskaden kan være svær og ofte umulig at se på en MR scanning. Dels fordi radiologen og ortopædkirurgen ikke kender den type skade og fordi den nogle gange kun kan ses ved en artroskopi. Ved artroskopien kan den også overses, hvis ikke ortopædkirurgen ikke kender til den type skade. Det sidste skade som jævnligt overses er en meniskrodsskade, som er den alvorligste type af meniskskader.

Menisk ramp læsion - eller menisk rand læsion

Her til venstre ses en meget tydelig menisk rand læsion, men det er dog sjældent at den set så tydeligt på MR scanning og ofte kan der både på MR scanningen og ved kikkert operationen være lidt arvæv, så det skjuler skaden.

Meniskrodskade som det ses ved en kikkertoperation før og efter reparation

Meniskrodsskade som det ses på en MR scanning, hvor det også ses at menisken glider ud over skinnebensknoen

Korsbåndskade

En korsbåndsskade er en ledbåndsskade og normalt er MR scanningen meget præcis. I de fleste tilfælde kan radiologen og ortopædkirurgen se, hvor i korsbåndet skaden sidder. Der er dog undtagelser. Hvis ledbåndet ikke er revet over, men blot er blevet for langt kan skaden ikke ses. Dette er ofte tilfældet, hvis du allerede er korsbåndsrekonstrueret, da det nye ledbånd ofteste ikke rives over, men blot bliver lidt slapt.

Bruskskader

MR scanning kan ofte se større bruskskader, mens mindre skader kan være svære at se. Her er kikkertoperationen meget præcis.

Vigtigt

Kommer du til forundersøgelse hos mig er det vigtigt at vi har fået MR scanningen lagt ind i vores pacs system, som er vores lokale billedebehandlingssystem. Desværre har vi ikke automatisk tilgang til scanninger udført på andre hospitaler. Det er ikke nok at jeg læser beskrivelsen af din MR scanning - jeg er nødt til at selv se billederne!

Du skal således anmode vores sekretær om at rekvirere MR scanningen fra det hospital, hvor din scanning er udført.

MR scanning af knæ

Normal aksial optagelse af knæ

Lateral trochlea inklinations vinkel

Lateral trochlear inclination angle knee

Her ser du at lateral trochlea inklinationsvinkel er 7 grader, hvilket er under 11 grader og det er grænsen for hvornår man kalder det trochlea dysplasi. Normalt er vinklen 21 grader. Det er vigtigt at de billede som måles på er med øverste billede, hvor begge lårbensknoer ses. Vinklen varierer nemlig alt efter hvor der måles.

Patella Alta - for høj knæskal

Patellotrochlea index. Her måles overlappet mellem furen (trochlea) og knæskallen (patella brusken) - Dette er den eneste rigtige måde at måle på. Der findes nogle andre måder (Insall-Salvati og Caton-Dechamp) disse er forældede og alt for upræcise og disse siger ikke noget om hvordan "artikulationen" er mellem knæskallen og dennes føringsfure.

Patella Alta og Hoffa Impingement

Ovenfor ses du et knæ hvor knæskallen står alt for højt og derfor klemmes fedtlegemet (Hoffa impingement) og pilen viser at det bliver hvidt, p.g.a. det hæver op. Du kan også se at der er ingen overlap mellem brusken på knæskallen og føringsfuren. Det betyder at knæskallen først kommer ned i furen når knæet bøjes og det er for sent.

Klassisk bone bruise som det ses ved akut korsbåndsskade - det er det hvid i knoglen, som du kan se midt i lårbensknoen og bagtil i skinnebensknoen, repræsenterer øget væske i knoglen, lige som et blåt mærke. Det er dér hvor knoglerne støtte sammen i skadesøjeblikket.

Meniskskader

By LB-Admin

Her kan du læse om meniskskader og behandlingen af disse

Meniskskader

Måske er du kommet til skade med knæet eller har fået ondt i knæet? Har du mon fået en meniskskade? Lige nu vil du bare gerne vide om du har en meniskskade eller ej? Du vil sikkert også gerne vide, hvordan en meniskskade skal behandles. Enten kan du læne dig trygt tilbage og overlade det til behandleren, men nogle gange kan det betale sig at sætte dig lidt mere ind i tingene. Læs eventuelt mere nedenfor eller google videre, hvis du ikke orker at læse så meget.

Hvad er en menisk?

I knæet har du en indvendig og en udvendig menisk, og disse fungerer som støddæmpere. Meniskerne er en mellemting mellem brusk og ledbånd. Meniskerne er med til at fordele belastningerne mellem lårbensknoerne og skinnebensknoerne. Meniskerne kan som så meget andet beskadiges. Der findes mange typer af meniskskader afhængig af, hvordan de er opstået. Behandligen af de forskellige meniskskader er forskellig.

Hvordan opstår en meniskskade?

Typisk opstår skaden i forbindelse med et vrid i knæ, men skaderne kan også opstå mere spontant i forbindelse med løb eller hugsiddende stilling. Meniskskade er nok den hyppigst knæskade. Er skade opstået ved et vrid, vil behandlingen oftest være kirurgisk. Er meniskskade opstået uden noget vrid og blot fordi menisken er blevet mør af tidens tand, vil behandlingen oftest være fysioterapi.

Symptomer der tyder på en meniskskade?

Hvilke symptomerne giver en meniskskade? Det er typisk smerter i knæet, som forværres ved belastninger. Specielt kan drejninger være et problem. Her kan føles, som om der er noget, der kommer i klemme eller som en skarp smerte. Se eventuelt nedenfor om nogle af symptomer på det at have en meniskskade passer de gener du oplever.

smerter på ledlinien
stivhed og nedsat bevægelighed
hævelse
følelse af ikke helt at kunne stole på knæet

følelse af klikken og noget der til tider kommer i klemme
ind i mellem giver knæet efter
tendens til at knæet låser

Hvordan stilles diagnosen meniskskade?

Først og fremmest kan en undersøgelse af dit knæ, sammenholdt med din historie, give et godt fingerpeg om du har fået en meniskskade. I langt de fleste tilfælde udføre vi dog en MR scanning af dit knæ, som med 90% sandsynlighed kan stille diagnosen. En ultralydsscanning er for usikker.

Kikkertoperation = artroskopi

Måske kræver din meniskskade en kikkertoperation. Det er en lille operation hvor der i princippet kan gøres 2 ting. Enten får du fjernet det område af menisken, som er beskadiget. Det gøres med en lille slags saks og en shaver som glatter menisken. Den anden mulighed en slags syning af skaden. Her anvendes forskellige former for menisksyning, meniskankre eller meniskrodsfiksation. En meniskoperation koster ca 17.800 kr.

Fysioterapi og meniskskader

Er du du ca 40 år eller derover er det ikke alle meniskskader der kræver en operation. Særligt hvis der ikke er noget oplagt vrid i knæet. Generne kan gå i sig selv over tid, evt i kombination med en blokade (steroid injektion) og genoptræning. Den type af meniskskader kaldes også for degenerative meniskskader. Det er dog vigtig at du ikke har en meniskrodsskade. Disse ses særligt ses hos midaldrene og opstår ofte pludseligt. Du kan læse mere nedenfor.

Meniskrodsskader

Har du en meniskrodsskade bør du opereres. Meniskrodsskader opstår pludseligt, hvor der kommer et kraftigt smæld i knæet. Ved meniskrodsskader mister menisken hele sin funktion som støddæmper. Det medfører dels smerter og dels unødigt slid på brusken. Meniskrodsskader kan ses på en MR scanning af knæet. Cirka 75 % af dem som har en menisskrodsskade som ikke opereres, vil 5 år efter indsættelse af skade have modtaget en knæprotese.. Læs mere her eller her eller her

Meniskrodskade som det ses ved en kikkertoperation før og efter reparation

Meniskrodsskade som det ses på en MR scanning, hvor det også ses at menisken glider ud over skinnebensknoen

Menisk ramp læsion - eller menisk rand læsion

Ramp læsioner er små skader på menisken mellem kapslen og selve menisken. Det er læsioner som almindeligt forekommer i tilknytning til en korsbåndsskade. Det kan være umulige at se ved MR scanning. Disse skader overses ofte ved kikkertoperationer, hvis ikke kirurgen rutinemæssigt kikker i den bagerste del af knæet, som er svært tilgængelig.

Menisktransplantation

Menisktransplantation er i dag muligt i særlige udvalgte situationer. Der anvendes enten kunstige menisker eller allograft (menisker fra afdøde). Er du ung og har fået fjernet store dele af menisken og har du belastningsrelaterede smerter i knæet, kan en menisktransplantation være en god løsning.

Meniskskader og korsbåndsskader

Meniskskader og korsbåndsskader hænger desværre ofte sammen. Min holdning er at du i disse situationer, ligeså godt kan få udført en samtidig korsbåndsrekonstruktion eller en korsbånds reparation. Hvis du alligevel skal have en operation for meniskskaden, er det oplagt også at gøre noget ved korsbåndet. Så skal du nemlig kun opereres én gang. Hvis du skal have syet din meniskskade bør du også samtidig have stabiliseret dit knæ med en korsbåndsrekonstruktion. Hvis ikke øges risikoen for at skaden springer op igen.

Læs mere om korsbåndsskader her

Der findes et utal af andre knæskader, hvoraf de forreste knæsmerter, springerknæ, løberknæ, og gåsefods gener er nogle at de almindelige, men oplysningerne må søges andetsteds.

Normalt knæ - Kikkertoperation - Menisk

Typer af meniskskader

Meniskskade på indersiden

Reparation af meniskrodsskade

"Unhappy triade"
Samtidig skade på forreste korsbånd, indvendige ledbånd og udvendige mensik