Category Archives for SKULDER

Skulderkompendium

Dette skulderkompendium er ment som et opslagsværk. Der er også min guide til mine foretrukne skuldertest
Et omfattende kompendium om skulderundersøgelse

Skulderkompendium er udviklet fordi jeg savnede en oversigt over alle mulige skuldertest. Det blev altså til dette meget omfattende værk. Jeg har taget udgangspunkt i de oprindelige beskrivelser at de forskellige test. Jeg har derefter prøvet at ensrette beskrivelserne - god fornøjelse.

Bemærk at der også er video af mange af testene.

Lars Blønd

LARS BLØND

SKULDERKOMPENDIUM


Introduktion til skulderkompendiet

Efter at have hørt og læst om mange test som jeg ikke kendte, blev jeg klar over at der manglede en ensartet oversigt forskellige almindelige og sjældne skuldertest – et opslagsværk. De anførte test er angivet så præcist som muligt i forhold til den oprindelige publikation, dog således at opsætningen er forsøgt standardiseret. Nogle af testene er medtaget med for helhedens skyld, ligesom nogle muskeltest ikke er medtaget. Der er tests hvor jeg ikke har været i stand til at finde kilden, ligesom der ikke er garanti for at der kan forefindes litteratur som har beskrevet en given test før den her angivne reference. Mange af testene ligner hinanden til forveksling og det skal derfor pointeres at det er ikke meningen at man skal lære alle testene.

Anbefalinger

 Jeg vil ikke komme med præcise anbefalinger af hvilke test som er bedst, men ofte anvender jeg et stardard batteri, som igen er afhængig af anamnesen (f.x. smerter, nedsat kraft, instabilitet). Mit standard batteri er: scapula dyskinesi, bevægelighed passivt og aktivt. Hawkins, Neer, Jobe supraspinatus, Belly-off, ERLS, AC-leds palpation, Cross over test. O`Brian, Dislokation og Relokation, Jerk test, sulcus tegn, Gagey test og variationer af load shift testene.