KNÆ

Rul ned igennem menufelterne. Der er måske et af knæ emnerne som passer på dig. Du kan læse om knælidelser så som knæskals relaterede problemer, meniskskader, slidgigt i knæ og korsbåndsskader. Ydermere kan du læse og de forskellige behandlingsmuligheder lige fra fysioterapi, blokader, kikkertoperation, rekonstruktioner, kileoperation og stamcelle behandling m.m.
Hvad fejler mit knæ?

Mange knælidelser giver anledning til enten smerter eller nedsat aktivitetsniveau. Det som ortopædkirurger kan hjælpe med er bl.a. at finde årsagen til disse problemer. For eksempel kan blot det at lytte til, hvordan problemet er opstået og til hvilke gener du har, være med til at stille en diagnose. Yderligere sikkerhed for en diagose kan opnåes ved også at se på knæet og undersøge det. Ofte er det dog fornuftigt at supplere med enten røntgenbilleder, ultralyds scanning eller MR scanning for at bekræfte diagnosen. Røntgenbilleder er bedst til at vurdere knogler. MR scanning er bedst til at vurdere foreksempel menisker, brusk og ledbånd. UL scanning kan også være godt til nogle andre særlige ting så som overbelastningsskader og at se væske i foreksempel en bakercyste.

Træning af knæ

God alsidig og ikke mindst regelmæssig træning, er en af nøglerne til at have et sundt knæ. Generelt siger jeg følgende omkring træning eller bare almindelig brug af knæet. Hvis din aktivitet har givet smerter i knæet eller hævelse af knæet, skal dette være væk senest 2 dage efter træning. Hvis ikke dette er tilfældet har du brugt knæet for hårdt eller for længe . Ovenstående retningslinje gælder faktisk både før og efter en eventuelt operation.

Her er link til mange knæøvelser

Jeg beskæftiger mig med mange forskellige knæproblemer og du kan klikke dig igennem de forskellige sider som er her.

Min helt særlige interesse og ekspertområde er problemer omkring knæskallen og løs knæskal, men også korsbåndsskader og mange andre knæproblemer har min store interesse