Dette er en oversigt over nogle af de mest almindelige knæskader og knæproblemer. Dog er der andre sider som omhandler meniskskader, korsbåndsskader, løs knæskal, slidgigt i knæ og forreste knæsmerter.
Meniskskader og korsbåndsskader
Meniskskader og korsbåndsskader hænger desværre ofte sammen. Nogle gange sker der også skade på sideledbåndsskade. Hvis du er uheldig at have pådraget dig både en korsbåndsskade og en meniskskade så læse mere her. Min holdning er, at hvis du skal have opereret din meniskskade, så kan du ligeså godt samtidigt få en rekonstrueret korsbåndsskaden eller repareret korsbåndet. Så skal du nemlig kun opereres én gang. Skal du have syet en meniskskade, bør du samtidig få stabiliseret knæet. Undlades dette er risikoen for at meniskskaden springer op igen for stor.
Der findes et utal af andre knæskader, hvoraf de forreste knæsmerter, springerknæ, løberknæ, og gåsefods gener er nogle at de almindelige, men oplysningerne må søges andetsteds.
Sideledbånd
Indvendige ledbånd og udvendige ledbånd. De to ledbånd giver sidestabilitet og kan delvist eller helt overrives ved et vrid i knæet. Behandlingen af de to typer skader er vidt forskellig. Det indvendige heler ofte af sig selv. Mht til det ydre ledbånd er det mere kompliceret og det må oftest sys på igen eller rekonstrueres.
Heling af sideledbånd
Din skade på det indvendige ledbånd (MCL) behandles typisk med en sidestabiliserende bandage med metalskinne. Her skal der være fri bevægelighed i knæet og fuld støtte på benet. Normalt vil dil indvendige ledbånd være helet efter 6 uger. Hvis du har en skade på det udvendige ledbånd sker typisk sammen med en korsbåndsskade. Her anbefales operation, da ledbåndet ikke heler af sig selv.
Bruskskade
Bruskskader i knæet er almindelige. Brusken er en meget vigtig belægning oven på knoglerne. Brusken er meget glat og fyldt med vand, og medvirker til at leddene kører godt. Brusklaget har også en affjedrene funktion. Det er svært at sammeligne brusk med noget andet vi kender. Bruskbelægningen minder i praksis lidt om skrallen på en appelsin. Brusken kan slåes af ved et kraftigt vrid eller et stød. Den brusk som slåes af kan ligge i knæet og blive til en såkaldt mus. Musen flyder nogle gange rundt i knæet og kan komme i klemme så knæet låser. Der hvor brusken er gået af efter lades et hul. Bruskskaden kan udløse smerter ved belastning og ofte vil knæet hæve. Mange bruskskader har det med at gå i sig, mens andre vedbliver med at give smerter i knæet.
Slidgigt og bruskskade
Artose (slidgigt) i knæet er i princippet også en form for bruskskade, men her der mere tale om en udtynding af brusken. Brusken kan med tiden blive i dårlig kvalitet og begynde at gå i stykker. En frisk bruskskade kan med tiden udvikle sig til slidgigt.
Behandling af forskellige bruskskader
I den ene ende af spektret findes bruskskader hos helt unge som har fået slået et stykke frisk brusk brusk af. I den anden ende af spektret er ældre med slidgigt, hvor brusken af ukendte årsage begynder at gå i stykker. Mellem de to typer af bruskskader er der alle mulige variationer. Behandlinger af de to forskellige former for bruskskader er forskellig. Behandlingen er noget kompliceret. Selvom der hele tiden forskes meget inden for bruskskader, så mangler de helt store gennembrud.
Hvad skal der til for at en bruskskade heler
En helt afgørende faktor for opheling af en brusk skade er det som hedder alignment. Der findes ikke noget godt dansk ord for dette, men der menes at der ikke må være nogen skævheder. Hvis du er hjulbenet, kalveknæet eller hvis din knæskal kører skævt i dens fure, så skal dette korrigeres før bruskskaden repareres - læs mere her. Nogle bruskskader opstår som følge af disse skævheder, svarende til at dækket på bilen der slides skævt, hvis der er en ubalance.
Lipogems
I øjeblikket gennemfører vi et studie med på Køge Sygehus i samarbejde med Hvidovre Hospital, med Lipogems stamceller, til behandlingen af slidgigt. Det er mikro fragmenteret fedtvæv fra maven, som indeholder stamceller. Se nedenfor.
Behandling af bruskskader med mikrofraktur
Hos yngre (i denne forbindelse under 40 år) har man i mange år behandlet bruskskader med noget som hedder mikrofraktur eller microdrilling. Det er en type behandling, hvor man ved kikkertteknink oprenser bruskskader og udfører nogle meget små huller i bunden af skaden, ned i selve knoglen. Dette medfører, at der siver lidt knoglemarv og blod op fra hullerne. Dette fylder så bruskdefekten ud, og med tiden så modnes denne "fyldning" til afvæv. Når en sådan behandling er gennemført, må knæet oftest ikke belastestes i 8 uger, fordi fyldningen skal have tiden til at modnes til at kunne klare belastningerne. Det tager op til 1 år inden skaden er helet 100 %, og desværre heler skaden ikke hos ⅓. Læs mere om hvornår du ikke skal gennemgå mikrofraktur her
Afglatning af brusk ved kikkertoperation
Det er sjældent at det at glatte brusken ved en kikkertoperation, kan afhjælpe knæsmerter. Nogle gange kan det i en periode dog afhjælpe at knæet låser, særlig hvis der er tale om ujævn brusk bag knæskallen. I de fleste tilfælde skal du dog ikke lade dig behandle med en kikkertoperation for slidgigt i knæet.
Hvis bruskskaden ikke heler
Heler skaden ikke, findes der et utal af andre mere komplicerede metoder, som hele tiden forfines. I dag er det den metode som hedder "minced cartilage", der synes at vinde indpas. Her tages der noget brusk fra et andet sted i leddet, og brusken skæres så i microskopiske stykker og klistres så fast i bruskdefekten. Denne metode hedder også Autocart.
Nogle bruskskader heler aldrig p.g.a. skævheder i knæet, og hos disse mennesker, må man så samtidig korrigere skævhederne ved en "osteotomi" - se f.x. tibiaosteotomi eller trochleoplasty eller flytning af knoglesenehæfte på skinneben.
Hemicap - Knap i knæet
Er du over 40 år er chancerne for brusken heler desværre lille og i de situationer anvendes i stedet et lille metal implantat som hedder Hemicap og som fylder en isoleret brusk defekt ud. Denne type behandling egner sig ikke til artroseskader (slidgigt) Hemicap implantatet har jeg har gode erfaringer med. Læs mere her
Forstørret slimhindefold - Plica Synovialis
Har du en irriteret plica (slimhindefold) i knæet skal du vide at alle knæ har en større eller mindre plica i knæet. Du har i princippet 4-5 slimhindefolder og de er alle rester fra fosterlivet og har ingen kendte funktioner. Jeg vil her gennemgå de 2 vigtigste.
Indvendige og centrale slimhindefold
Den ene slimehindefold er placet på indersiden af din knæskallen (mediopatellar plica). Den anden slimhindefold sidder fortil i knæet (infrapatellar plica) og er hægtet fast i knæets fedtlegeme.
Traume mod knæet
Nogle gange kan et stød, et vrid eller en overbelastning føre til at én af din plicaer bliver irriteret og hæver op. Plicaen på indersiden kan komme i klemme mellem knæskallen og den indvendige lårbenskno. Det giver dig typisk smerter og svien på indersiden af knæskallen. Bliver du øm når tommelfingeren kører over din plica og den smutter under fingeren, er det nok det du fejler. En irriteret slimhindefold kan også give smerter og klikken foran i knæet, samt smerter når du sidder med knæet bøjet gennem længere tid.
Behandling af slimhindefold
Det gælder I først omgang om at få din hævelse af slimhindefolden til at falde, og det gør du ved at holde knæet i ro. Du kan evt også tage inflammationshæmmende medicin (NSAID eller binyrebarkhormon). Når dit knæ er faldet til ro kan en fysioterapeut arbejde med din balance og bevægemønstre i dit knæ. Er der gået flere måneder vil disse behandlinger ofte ikke være tilstrækkelige. Du bør så have gennemført en kikkertoperation, hvor plicaen fjernes. Det er et indgreb som du typisk vil komme dig over i løbet at få uger til få måneder. Det skal siges at din irriterede slimhindefold langtfra altid kan ses på en MR scanning
Nedenfor billede af den indvendige plica
Artrose (slidgigt) i knæ
Som nævnt ovenfor i afsnittet om bruskskader, så er artrose i princippet en bruskskade, hvor brusken af delvis ukendte årsager bliver i dårlig kvalitet og udtyndes. Tidligere kaldte man artrose for slidgigt, men dette er en dårlig betegnelse da man i dag ved at det ikke altid har noget med slid at gøre. Ved fremskræden artrose er brusken slidt helt ned og man "kører på fælgen", hvilket betyder at man kører knogle mod knogle, hvor lårbensknoen kører direkte mod skinnebensknoen. Læs mere her
Slidgigt og smerter
Nogle mennesker lever nogenlunde fint med artrose, og først når den er helt galt, begynder de at få symptomer. Hos andre begynder smerterne at komme allerede inden brusken er nedslidt. Når brusken begynder at blive syg, bliver slimhinden ofte irriteret, og da slimhinden indeholder mange nerver, giver smerter når slimhinden kommer i klemme. Man ved at nogle faktorer medvirker til at fremskynde artrose. Vægten en meget vigtig faktor. Du bør ikke mangle D-vitamin. Tidligere skader, så som brusk,menisk, og korsbåndsskader er også vigtige risikofaktorer. Arvelige faktorer og skævheder i knæet så som at være hjulbenet eller kalveknæet er et problem. Utrænet muskulatur er også en risikofaktor. Læs venligst mere på Gigtforeningens hjemmeside. Som smertebehandling anbefales Panodil eller tilsvarende.
GLA:D træning
Dette er et træningsprogram som har vist sig at kunne hjælpe mange med slidgigt, ved at udskyde tidspunktet for hvornår det bliver nødvendigt at gennem gå en knæprotese operation.
Forebyggelse af artrose i knæ
Hvordan kan man forebygge udviklingen af slidgigt. For det første skal man leve sundt kostmæssigt og holde vægten nede, men man skal også undgå belastninger med mange stød op gennem knæet, så som løb. Cykling, rulleskøjteløb, Cross Trainer og langrendski er motionsformer med sunde belastninger for knæet. Sidst men ikke mindst kan man operere knæet lige, hvis man f.eks. er hjulbenet.
Tibiaosteotomi
Dem som er hjulbenede (Varus knæ), har tendens til at få bruskskader/artrose på indersiden af knæet. Ved en bruskskade eller slidgigt på indersiden af knæet kan en Valgiserende Tibiaosteotomi (IBalance). lindre smerterne. Herved rettes knæet op og belastningen på indersiden mindskes, mens der lægges mere belastning på ydersiden af knæet. Det har vist sig, at har du begyndende artrose på indersiden, kan man du ved denne type operation, få den udtyndede brusk til at genopbygges helt eller delvist. En gang var osteotomi en almindelig behandling. På et tidspunkt blev det i stedet at indsætte en halv knæprotese (Uniknæ). Udviklingen går nu den anden vej. Der er nemlig blevet udviklet mere skånsome og mindre risikofyldt operationsteknikker ved tibiaosteotomi (IBalance). Læs mere om tibiaosteotomi her
Mus i knæ
Dette er et lille stykke brusk som flyder rundt i leddet og ind imellem kommer i klemme. En mus kan som regel nemt fjernes ved en kikkertoperation. Det er ikke altid, man kan se en mus på røngtenbilled eller MR scanninger.
Baker cyste
Baker cyste er en væskefyldt udposning bag på knæet. Har du en Baker cyste, har du med 90 % sikkerhed også en skade i knæet som er årsag til at cysten kommer. Det drejer sig typisk om skader på menisk, brusk eller korsbånd. Som regel forsvinder Baker cysten når disse skader behandles. Har du en Baker cyste uden disse skader, så lad vær med at få den opereret med åben teknik, da ca 60 % kommer igen. Grunden til dette er at Baker cysten opstår p.g.a. en en slimhindefold bagerst i knæet, ligger som en ventil henover bagsiden af knæet. Slimhindefolden producerer væske som løber bagud i mellem 2 muskler og her dannes så Baker cysten.
Åben fjernelse af Baker cyste
Hvis blot Baker cysten fjernes bagfra, så fjernes slimhindefolden ikke. Derfor skal der i stedet gennemføres en speciel kikkertoperation, hvor kirurgen kommer helt om bagtil i knæet og gennem en særlig bagerste adgang fjerner slimhindefolden og dermed ventilen. Desværre er det endnu kun få danske ortopædkirurger, som kender til dette forhold. Læs evt her. Hos børn er det som regel nok at tømme cysten ved en ultralydsscanning og samtidig sprøjte binyrebarkhormon ind og det kan også forsøges hos voksne, inden der skrides til operation.
Her er en "folder" om emner - klik her
Hævet knæ
Hævelse af knæet er en almindelig tilstand, som der er mange årsager til. Det er ikke normalt at et knæ hæver og det er vigtigt at finde ud af hvorfor. De mest almindelig årsager er overbelastning, knæskade, meniskskade, artrose (slidgigt), plica (forstørret slimhindefold), men det kan også bare være en følge af halsbetændelse eller et maveonde.
Stivhed i knæ - Artrofibrose
Fibrose er arvæv og artro betyder led - så artrofibrose er for meget arvævsdannelse i led som medfører stivhed og oftest også smerter. Arvæv er godt - for hvis ikke der dannes arvæv, så heler vi ikke. Nogle gange danner kroppen for meget arvæv og det kan være meget uhensigtsmæssigt. Hvordan det skal behandles er temmelig kompliceret og jeg er ikke ekspert på området. Der kan være tale om binyrebark injektioner i leddet og kikkertoperatton og noget som hedder brissement, hvor leddet bevæges i gennem i bedøvelse. Du kan læse mere her - https://www.kneeguru.co.uk/KNEEnotes/articles/general-articles/2019/all-about-arthrofibrosis-knee
Der er også en dansk Facebook gruppe om artrofibrose.
Lyde og knæk fra knæet
Mit knæ giver lyde og knækker og jeg er bange for at det er ved at blive slidt. Fordi dit knæ giver lyde betyder det ikke at det er ved at blive slidt og mange vil i perioder af deres liv opleve dette. Sålænge knæet ikke gør ondt eller hæver er det blot lyde.
Osgood Schlatter
Osgood Schlatter er en almindelig overbelastningsskade hos unge mennesker i teenageårene. Smerten sidder fortil på skinnebenshæftet til knæskalsenen, lige under knæet. Er du uheldig at have dette er der nok ikke så meget at gøre andet end at bide smerten i dig og træne lidt mindre. Når du er færdig med at vokse stoppen smerten hos langt de fleste. Nogle få er dog uheldige og have følger at det i voksenlivet og får smerter ved at ligge på knæ. Hvis du har følger af det i voksenlivet er det meget nemt at behandle ved en kikkertoperation - se mere her.
Stamceller til slidgigt i knæ
Stamcelle behandling til slidgigt i knæ
På Køge Sygehus gennemførte vi en undersøgelse med stamceller udtaget fra mavefedtet til at behandle artrose (slidgigt) i knæet. De første 25 patienter er behandlet og resultaterne var så positive at vi ønsker at dokumentere at denne behandling virker. Vi er netop gået igang med en ny lodtrækningsundersøgelse. Dette er i samarbejde med Hvidovre Hospital og Odense Sygehus hvor vi skal forsøge at dokumentere om det virker så godt som vi tror. Forsøget er godkendt af etisk komite. De første patienter vil nu blive indkaldt.
PRP
Jeg taler med mange patienter som er blevet tilbudt behandling med "stamceller" i privat regi - i alle tilfælde har der ikke været tale om det der forståes ved stamceller, men blot om det som hedder PRP. PRP er en fair og gennemtestet behandling som har en lettere, men kortvarig virkning på niveau med det som hedder hyaleronsyre.
Stamceller fra fedt
Den type stamceller vi anvender udtages fra fedtvæv. Det er i virkeligheden nogle små celler som ligger rundt om blodkar i fedtvæv (pericytter). Ved at knuse det udtagede fedtvæv og skylle og filtrere det, frigøres disse specielle celler. Når cellerne sprøjtes ind i knæ, bliver de i stand til at hele knæet. Virkningen ser indtil videre ud til at holde sig i 3 år.