Slimhindefold i knæ

Slimhindefold i knæ - også kaldet plica

Forstørret slimhindefold - plica synovialis

Har du en irriteret plica (slimhindefold) i knæet skal du vide at alle knæ har en større eller mindre plica i knæet. Du har i princippet 5 forskellige slimhindefolder og de er alle rester fra fosterlivet. Plicaer har ingen kendte funktioner og kan derfor undværes uden problemer. Jeg vil her gennemgå de 2 slimhindefolder som oftest giver problemer. Den ene er placet på din inderside af knæskallen (mediopatellar plica - eller medial plica). Den anden slimhindefold sidder fortil i knæet (infrapatellar plica = ligamentum mucosum). Denne slimhindefold er tilfhæftet både knæets fedtlegeme (Corpus Hoffa) og lårbensknoen i den anden ende. Den kan derfor trække i fedtlegemet når knæet bøjes og strækkes.

Hvad er problemet med slimhindefolder?

Nogle gange kan et stød, et vrid eller en overbelastning af knæet medføre, at én din plicaer derfor bliver irriteret og hæver op. Plicaen på indersiden kan foreksempel komme i klemme mellem knæskallen og den indvendige lårbenskno. Det giver dig af denne grund typisk smerter og svien på indersiden af knæskallen. Kan lægen fremkalde den ømhed ved at mærke på din plica er det derfor nok det du fejler. En irriteret plica kan også give smerter og klikken foran i knæet og ligeledes give smerter når du sidder med knæet bøjet gennem længere tid.

Hvad er behandlingen af slimhindefolder?

I først omgang gælder det om at få din hævelse til at falde. Det gør du ved at holde dit knæ i ro og tage inflammationshæmmende medicin (NSAID eller binyrebarkhormon). Når dit knæ er faldet til ro kan en fysioterapeut derefter lettere arbejde med din balance og bevægemønstre i dit knæ og det kan i nogle tilfælde hjælpe. Er der gået flere måneder vil disse behandlinger ofte ikke være tilstrækkelige og således bør du derfor nok have gennemført en kikkertoperation, hvor plicaen fjernes. Det er et indgreb, som du typisk vil komme dig over i løbet at få dage til få måneder. Det skal siges at din irriterede plica langtfra altid kan ses på en MR scanning.

Øvrige slimhindefolder

De øvrige slimhinderfolder eller plicaer, er den suprapatellare plica, som kan give smerter ovenfor knæskallen, den laterale plica, som kan give smerter på ydersiden, samt en plica som ligger som en ventil bagtil i knæet og som kan medvirke til dannelsen af en bakercyste.

Lignende problemer i knæet

Der er andre lidelser som kan give problemer på samme måde som slimhindefolder kan og du kan læse mere her

Lars Blønd

Der findes 5 typer af plicaer eller slimhindefolder i knæet 

Nedenfor billede af den indvendige slimhindefold