Forreste knæsmerter og trochlear dysplasia kan hænge sammen. Trochleoplastik operationen kan i nogle situationer hjælpe.
Forreste knæsmerter er et symptom
Først og fremmest er forreste knæsmerter et symptom og ikke en sygdom. Tilsvarende hvis du har fået konstateret trochlea dysplasi, som betyder en flad fure til knæskallen, er det ikke det samme som at du er syg. Der er dog nogle få mennesker som har kroniske forreste knæsmerter som en følge af trochlear dysplasia. I denne situation kan nogle patienter have glæde af en trochleoplastik operation. Du kan læse mere om forreste knæsmerter - klik her og om trochlear dysplasia - klik her.
Videnskabelig evidens for trochleoplastik ved kroniske forreste knæsmerter og trochlear dysplasi
I 2017 publiserede jeg den første videnskabelige artikel omkring trokleoplastik til patienter med kroniske forreste knæsmerter og troklea dysplasi - du kan finde artiklen her. Her i 2021 er der så endelig kommet et bekræftende arbejde som viser det samme - du kan finde artiklen her.
Et eksempel
Her ser du en MR scanning af en 36 årig kvinde som igennem 20 år havde haft invaliderende smerter. Hun var blevet behandlet med kikkertoperationer med oprensning og andre i denne sammenhæng fuldstændig virkningsløse operationer. På MR scanningen ser du både svær troklea dysplasi og slidgigt (artrose). Hun måtte gennemgå en operation med Hemicap Patellofemoral protese. Var hun blevet behandlet korrekt som 16 årig havde hun formentlig sluppet for 20 år med svære forreste knæsmerter. Desuden er det sandsynligt at hun ikke skulle have indsat metal og plastik i en alt for tidlig alder.


Kroniske forreste knæsmerter
Helt tilbage i 1998 gennemførte jeg en efterundersøgelse af patienter med forreste knæsmerter. Det viste sig at halvdelen af patienterne stadig havde lette til moderate smerter 5 år efter. 10 procent havde udviklet svære forreste knæsmerter. Du kan download en PDF kopi her.
Trochlear Dyslasia og indadpegende knæskaller
Det har vist sig at tilstanden trochlear dysplasia og øget femoral anteversion kan hænge samme. Ofte er øget femoral anteversion ikke så nem at stille, hvorfor jeg i dag altid anbefaler er der undersøges grundigt for dette. Hvis der er øget femoral anteversion bør dette korrigeres hvis dette er udtalt og der er kroniske forreste knæsmerter. Læs mere på siden om indadpegende knæskaller - kissing knees.