Category Archives for KNÆ

Hyperpressure

Hyperpressure er en betegnelse for at din knæskal sidder for stramt som følge af at den ydre ledbånd er blevet for kort. Det kan give forreste knæsmerter hvor du særligt har smerter når du sidder med benet bøjet gennem længere tid. Det kan således være én årsag til patellofemorale smerter.
Hyperpressure syndrom - altså øget tryk i knæet

Dette kan være en følge at at knæskallen sidder for stramt. Herved bliver trykket bag knæskallen for højt. Du vil typisk have smerter når du sidder med knæet bøjet længe og ved trappegang. Årsagen er at det ydre ledbånd til knæskallen, kaldet det laterale retinaculum er blevet for kort. Dette kan få knæskallen til at kæntre eller tilte. Dette kan nogle gange ses ved en MR scanning, men langt fra altid. Ofte stilles diagnosen ved det du fortæller og ved undersøgelsen af dit knæ.

Hvorfor bliver ledbåndet for kort?

Det er ikke altid vi kan forklare hvorfor ledbåndet er blevet for kort, men mange gange skyldes det tidligere operationer i knæet. Af en eller anden grund kan en lille irritation af det ydre ledbånd give anledning til arvævsdannelse, som får ledbåndet til at skrumpe få milimeters. Det kan være svært at spænde ledbåndet ud ved udstrækingsøvleser og ved fysioterapi.

Lars Blønd

Du kan læse mere om det at have forreste knæsmerter her. Typisk behandles forreste knæsmerter med fysioterapeutisk træning, men lige netop når smerterne skyldes en overbelastning af fedtlegemet vil smerten oftest forværres og ro er derfor en bedre løsning.

Hvad kan man gøre hvis ledbåndet er blevet for kort og det ikke kan udspændes?

Her kan en forlængelse af det laterale retinakulum hjælpe. Det er den type operation som er beskrevet nedenfor. Operationen er en lille operation som man kommer sig over i løbet af få uger. Operationen kombineres med en kikkertoperation af knæet. Risikoen ved operationen er meget lille. Som jeg plejer at sige, så har jeg endnu ikke set nogle som fik det værre af denne operation. Desværre er det ikke alle som bliver raske, men prognosen er god.

Lateral retinakulum forlængelse 

Her forlænges et ledbånd på ydersiden af knæskallen. (I gamle dag udførtes en operation hvor ledbåndet blot blev skåret igennem. Dette kaldtes en lateral release. Det har vist sig at det er meget bedre at forlænge ledbåndet). En forlængelse kan i nogle tilfælde være nødvendigt, hvis ledbåndet gennem tiden er blevet for kort. 

Lateral retinaculum lengthening is used in patients having anterior knee pain or patellofemoral pain syndrome

Billedet skal illustrere at ledbåndet består af to lag. Den yderste del af ledbåndet (det blå), løsnes fra den indre del (det røde). Derefter spaltes først den ydre del på langs og derefter spaltes den indre del af ledbåndet på et niveau cirka 1 cm fra det først niveau. Når så knæet bøjes, så glider de 2 ledbånd i forhold til hinanden og bliver typisk 1 cm længere. De 2 lag kan nu syes sammen igen, så knæskallen ikke bliver løs. Efter operationen skal du hurtigt igang med at bøje og strække knæet, så der ikke opstår en ny skrumpning af ledbåndet. Du får således lov til at støtte og bøje fra starten og du skal ikke have nogen skinne på.

For højt siddende knæskal – Patella Alta

En for højt siddende knæskal kaldes også patella alta
Patella alta og forreste knæsmerter.

Hvis din knæskal sidder for højt kan det medføre at du udvikler forreste knæsmerter eller løs knæskal. Når knæskallen sidder for højt sker der det at der ikke er nok overlap mellem din knæskal og den fure (trochlea) som knæskallen skal køre i når benet bøjes. På bagsiden af knæskallen er der et tykt lag brusk og faktisk det tykkeste lag i kroppen. Meningen er at brusken bag knæskallen skal køre mod den brusk der er i føringsfuren. Det sikrer at knæskallen kører glat når benet bukkes ved foreksempel trappegang. Det er meget store kræfter der overføres mellem den store lårmuskel og skinnebenet. Hvis trykket ikke ligger på knæskallen men i stedet på det store fedtlegeme (Corpus Hoffa), medfører det at fedtlegemet overbelastes. Fedtlegemet er fyldt med nerver og ved overbelastning opstår der inflammation. Inflammation gør ondt. Nogle kaldes det indeklemning af fedtlegemet eller Hoffa impingement. 

Dette viser patella alta og overbelastning af Hoffa Fatpad også kaldet Hoffa Impingement
Hoffa Impingement

Billedet til venstre viser en MR scanning af et knæ set fra siden. Brusken er det grå som sidder bag knæskallen og det set også på overfladen af lårbensknoen. Det bemærkes at knæskallen sidder højt og det ses ved at der er et lille overlap mellem knæskallens og lårbenets brusk. Knæskalsenen er nærmest sort og går fra knæskallen og ned på skinnebenet hvor den hæfter. Det bemærkes at bag knæskalsenen ligger det store trekantede Hoffa fedtlegeme. I toppen af fedtlegemet ses et nærmest hvidt område og det skyldes at der er inflammation i fedtlegemet også kaldet Hoffa impingement.  

Bruskskader på knæskal kan være en følge af patella alta

Når knæskallen sidder for højt bliver overlappet mellem brusken på knæskallen og føringsfuren for lille. Det medfører at der kommer et meget stort tryk på den nederste del af knæskallens brusk og det kan medføre bruskskader. Det hedder også chondromalacia patella og betyder syg brusk bag knæskal. Det er en kendt ting at patella alta disponerer til slidgigt i knæskalsleddet fordi brusken overbelastes.

Kamel knæ

Sidder knæskallen for højt kan det ofte kendetegnes ved at knæskallen buler op og så er der en bule mere dér hvor fedtlegemet sidder. De to buler har givet det tilnavnet kamel knæ da det ligner 2 pukler.

Patella alta og løs knæskal

Det at have patella alta kan disponere til at knæskallen går af led og det er den næst mest almindelige årsag til knæskallen er løs. Fordi knæskallen sidder så højt kan det ske at knæskallen ikke rammer rigtigt ned i knæskallens føringsfure når knæet bøjes. Knæskallen kører i stedet ud på ydersiden og går derved af led og nogle gange blot delvist af led. En meget ubehagelig fornemmelse og i dag ved man at det at have en løs knæskal faktisk forringer livskvaliteten mere end det at have en forreste korsbåndsskade.

Lars Blønd

Som nævnt ved siden af kan for højt siddende knæskal medføre forreste knæsmerter. Du kan læse mere om det at have forreste knæsmerter her. Typisk behandles forreste knæsmerter med fysioterapeutisk træning, men lige netop når smerterne skyldes en overbelastning af fedtlegemet vil smerten oftest forværres og ro er derfor en bedre løsning.

Mange ved at højhælede sko kan lave mærker i gulvet fordi der er så stort tryk på hælen. Det samme gælder ved brusk, hvis der er for stort tryk på et lille område kan brusken ikke holde til det.

Dette er knæet set forfra. Det gule område illustrerer det lille område hvor det er overlap mellem knæskallens brusk og brusk i føringsfuren. Er der mindre end 10 mm overlap kan det medføre smerter.

Årsagen til patella alta kendes ikke men det antages at det er medfødt.
Behandlingen for højt stående knæskal

Det lyder meget enkelt at når knæskallen sidder for højt skal den "bare" flyttes nedad. Det kræver dog en del viden og erfaring ikke at flytte knæskallen for meget eller for lidt. Flyttes den for langt ned udvikles det som hedder patella baja og det betyder for lavt siddende knæskal og det medfører mange smerter og knæet kan ikke bukkes normalt. Neden for kan du læse om flytning af knæskalssenehæftet. Dette er i dag nok den almindeligste operation jeg udfører for forreste knæsmerter og resultaterne er rigtig gode,

Flytning af knæskalssenehæfte fordi knæskallen sidder for højt

Hvis knæskallen sidder for højt i forhold til furen (det hedder patella alta), så kan knæskallen ved denne operation trækkes ned på plads i furen (det hedder en tuberositas tibia distalisering). Kirurgen kan på en MR scanning se om overlappet mellem knæskallens brusk og furens brusk er i orden. Hvis knæskallen sidder for højt er overlappet for lille (6 mm er derunder). 

Nedadflytning af knæskalsenehæftet hedder distalisering af tuberositas tibia. Det bringer knæskallen ned i furen. Som du kan se af billedet til venstre er knæskalsenehæftet flyttet nedad og fikseres med 4 stk tynde titaneumskruer. 

Titaneumskruerne sættes ind i forskellige vinkler for at fastholde knæskalssenehæftet på skinnebenet, efter det er blevet rykket nedad p.g.a. for højtstående knæskal.

Her anvendes 4 mindre skruer i stedet for 2 store skruer, som er det som andre kirurger typisk anvender. Fordelen er at skruehovederne er væsentlig mindre og risikoen for at skruehovederne generer når du ligger på knæ er mindre. Desuden er det væsentligt stærkere, så du får lov til at støtte på knæet med det samme. Dermed kommer du dig hurtigere og risikoen for komplikationer mindskes.   

Her er et link til Youtube som omhandler discussion mellem Hoffa Impingingement og jumpers knee og patella alta - klik her

Komplikationer til knæskalssenehæfte flytning

Desværre er det ikke alle som får det godt efter denne type af operationer. Er du opereret for løs knæskal er der desværre nogle som oplever at knæskallen fortsat er løs. For dem som opereres for forreste knæsmerter er det ikke alle som bliver raske omend succesraten er ganske høj for dem som får flyttet knæskalssenehæftet nedad p.g.a. for høj knæskal. Hos nogle få procent optræder der desværre komplikationer. Det kan være smerter og føleforstyrrelser henover det opererede knæskalsenehæfte, hos nogle heler knogleklodsen ikke på igen og nogle udvikler infektion (sidstnævnte komplikationer har jeg dog aldrig haft). En del oplever føleforstyrrelser henover knæskalssenehæftet og hos nogle generer skruerne når de ligger på knæ - det er dog sjældent, hvis der anvendes 4 skruer med lille hovede, i stedet for 2 med store hoveder. Nogle patienter spørger om det er en kompliceret operation og det er det ikke, hvis kirurgen har stor erfaring, anvender den korrekte operative teknik og i øvrigt har en særlig viden på netop dette område. 

Femur osteotomi – Kileoperation i knæ

Ved femur osteotomi er der tale om en operation på selve lårbenet, lige ovenfor knæet. Ved at vinkel lårbenet nogle få grader, kan belastningen flyttes væk fra den side af knæet, som er slidt og som gør ondt. Ved at fordele belastningen over på den raske side af knæet, kan du blive tæt på smertefri. (Denne side omhandler ikke rotationsosteotomi, som du kan læse om under forreste knæsmerter - "de-rotationsosteotomi")

Lars Blønd
Femur osteotomi

Nogle gange sidder skævheden i knæet ikke i skinnebenet, men i lårbenet (nogle gange begge steder). I de tifælde udføres kileoperationen på lårbenet. Det kaldes en femurosteotomi. Her udføres kileoperationen ved at der saves en kile og det fikseres med en skinne som monteres med skruer. Denne skinne skal sidde indtil knoglen igen er forsvarligt helet. Typisk lader man dog skinnen sidde i ½-1 år. Det er ofte nødvendigt at fjerne skinnen da den generer. 

Kileoperation i lårben

Femurosteotomi er en såkaldt knæbevarende operation. Hermed menes en operation uden at noget i knæet udskriftes. Ved kileoperation får enten indsat eller udtaget en kile i lårbenet. Det som afgør det er først og fremmest om du er hjulbenet eller kalveknæet. Har du slidgigt (artrose som det i dag kaldes), har du i princippet en udtynding af brusken. Brusken er det glidelag som knoglen er beklæd med. Brusken er af delvis ukendte årsager kommet i dårlig kvalitet og er blevet udtyndet. Artrose rammer den indvendige lårben og/eller skinnebenskno hos hjulbenede. Og ydre lårben og/eller skinnebenskno hos kalveknæede. Hvis du orker det og er nysgerrig kan du læse mere om slidgigt i knæ her.

Princippet bag kileoperation

Det klart mest almindelige er slidgigt på indersiden af knæet. Derfor kommer der smerter på indersident. Dette er som regel opstået fordi du er hjulbenet. Det kan afhjælpes med en tibiaosteotomi. Det er lige omvendt, hvis slidgigten sidder på ydersiden og du er kalveknæet. Ved en kileoperation rettes på vinklen i dit knæ. Det gøres ved at sætte en kile ind i knoglen øverst på skinnebenet. Det medfører at belastningen i dit knæ lægges over på din raske side af knæet. 

Til venstre ser du et klassisk eksempel på en kileoperation i lårbenet - en såkaldt femur osteotomi. Denne unge pige havde fået ødelagt sin menisk på ydersiden og var opereret for dette. Havde i øvrigt også fået nyt korsbånd. Hun blev ved med at have smerter på ydersiden. Hun var kalveknæet. Det betød at der var for stor belastning på ydersiden. Billedet er taget en måned efter operationen. Der er savet ind i ydersiden af lårbenet, og så er knoglen åbnet op. Derved kom den en kile, som med tiden fyldes op, da der vokser knogle ind i kilen. Skinnen holder det hele på plads. Skinnen kan komme til at genere, hvorfor den ofte pilles ud igen ved en mindre operation 6-12 måneder efter første operation. Patienten kunne allerede en måned efter mærke at den mange årige smerte var væk og nu var det blot følger efter operationen som var til stede.
Læs mere generelt om osteotomier under Tibiaostetomi siden. 

Femurosteotomier er mere sjældne en tibiaosteotomier og teknikken er lidt anderledes. Det gøre ikke helt lige så ondt. Du får lov til stille og roligt at støtte med det samme. Der anvendes heller ikke nogle ydre skinne/bandage.

Lokalbedøvelse og smerter

Under operationen ligger jeg lokalbedøvelse i dit operationfelt, som virker i nogle timer. Typisk lægger anæstesilægen også et supplerende nerveblok. Det betyder at kraften i din lårmuskel nedsættes kraftigt og kraften kommer typisk først tilbage dagen efter. Det betyder at du virkelig skal passe på ikke at forsøge at støtte på det opererede ben, sålænge der ikke er kraft, fordi du risikerer at falde og brække benet. Det er desværre sket for én patient!

Rygning

 En særlig problemstilling ved denne operation, er at du skal stoppe med at ryge minimum 2 uger før og minimum 4 uger efter. Hvis ikke du stopper, er der stor risiko for at knoglen ikke heler.

Komplikationer

Der kan opstå betændelse efter indgrebet. Det sker meget sjældent, men er alvorligt og skal behandles. I sjældne tilfælde heler osteotomien ikke og må opereres igen. 

Valgus fejlsstilling i venstre knæ og artrose lateralt

Til højre og til venstre er eksempler på artroseforandringer på knæets yderside. Årsagen er at der i begge tilfælde er ret udtalt kalveknæ i venstre knæ. Billedet til venstre er en såkaldt spotmåling, hvor patienten står op. Her kan ses både hofte, knæ og ankler.

Billedet til højre er et MR scanningsbillede af et venstre knæ set forfra. På ydersiden ses udtyning af brusk og såkaldt bonebruise i både ydre lårbenskno og skinnebenskno. Bonebruise er øget væskedannelse og ses ofte når der er begyndende slidgigt. 

Det skal måske tilføjes at begge patienter blev behandlet med godt resultat og de kom tilbage til løb.

Slidgigt i knæ

Slidgigt i knæ, kaldes også artrose i knæ og det er en ret almindelig lidelse. Artrose kan medføre smerter. Smerterne udløses ofte af for højt aktivitets niveau. Tilstanden kan påvirke din livskvalitet. Du vil bare gerne vide hvad du gør lige her og nu, men så simpelt er det desværre ikke. Hvis jeg har slidgigt i knæet, kan jeg så ikke bare få et nyt knæ? Findes der andre behandlinger? Hvad er bedst lige netop for mig?

Lars Blønd
Syg brusk

Hvis du har lidt tid og gerne vil hjælpe dig selv, så giv dig selv tid til at læse noget mere. Artose (slidgigt) i knæet er en brusklidelse. Brusken er et tynd belægningslag ovenpå den hårde knogle. Brusk er fast, men dog også et let eftergiveligt og let fjedrene lag. Når brusken udtyndes og  begynder at gå i stykker kaldes det artrose (slidgigt). Din brusk indeholder normalt store mængder vand. Brusken har ingen blodforsyning, men får sin ernæring fra ledvæsken.  En af de ting der sker når du udvikler slidgigt i knæet er at brusken mister evnen til at holde på vandet og derved tørrer den ud. Nogle sammenligner brusk med en svamp, som suger frisk ledvæske til sig, når den aflastes og når den så belastes igen trykkes den brugte ledvæske ud. Det er årsagen til at brusk skal belastes, men ikke overbelastes.

Kommer artrose af slid?

I Danmark hedder "artrose" noget misvisende "slidgigt" - på engelsk hedder det osteoarthritis. Det er en misforståelse at artrose alene udløses af slidtage. Derfor er betegnelsen slidgigt noget  uheldig. Hvis vi for eksempel ser på én løber. En løber som er trænet til det, kan denne løbe et maraton dagligt hele dit liv, uden at få slidgigt. Hvis løberen derimod har haft en knæskade, er der en meget stor risiko for at denne udvikler slidgigt. Det at få slidgigt kan udløses af mange forskellige ting. Dels er der noget arveligt og dels er der en række andre faktorer så som fedme. Har du for eksempel tidligere haft en bruskskade, korsbåndskade eller en meniskskade er risikoen øget. Det samme gælder hvis du er skævbenet, eller din knæskal kører skævt.

Smerter i knæet

Billedet til venstre er selvfølgelig et snydebillede, fordi der er ikke tænder i knæet! Det skal illustrere, hvordan det føles af have artrose i knæet. Ofte kan det knage og brage og give tænder vridende smerter.

Hvorfor gør det ondt at have begyndende slidgigt? Slimhindesmerter.

Præartrose, betyder begyndende slidgigt. I starten er der en nedbrydning af brusken og mikroskopiske bruskstykker flyder rundt i knæet. Slimhinden er med til at rense din ledvæske for disse småstykker. Er der mange af disse, vokser slimhinden for at kunne følge med. Slimhinden er fyldt med små nerver og er meget følsom. Så når din slimhinde i knæet hæver, bliver den irriteret og giver smerter. Hvis din slimhinden kommer i klemme, fordi den er hævet, gør det meget ondt. Du kan føle det som en kniv i knæet. Hæver dit knæ er det fordi din slimhinde er irriteret og producerer for meget væske. Sker din brusknedbrydning langsomt over en årrække, behøver dit knæ ikke at gøre ondt, fordi din slimhinde kan følge med nedbrydningen af brusken. Utroligt, men du kan faktisk igennem mange år, have udviklet slidgigt uden at have oplevet nogen problemer. 

Rød irriteret slimhinde i et knæ. Sådan kan det se ud ved en kikkertoperation

Hvad er årsagen til kroniske slidgigtssmerter? Knoglesmerter.

På et senere tidspunkt i udviklingen af slidgigt i knæet, begynder knoglen nedenunder brusken, at blive syg (subcondral sclerosering og cystedannelse). Når dette tidspunkt nåes, er der typisk i mindre grad slimhinde irritationen, som er årsag til dine smerter. Det er nu den underliggende knogle (subcondrale knogle), som begynder at give smerter, da denne indeholder mange nerver. I denne fase af slidgigten kommer der hvile og natlige smerter. De klassiske smerter ved slidgigt er følgende tre ting.1. Der er igangsætningsbesvær - knæet er stift og skal varmes op. 2. Er knæet er varmet op går det rimelig godt. 3. Når du har brugt knæet meget, bliver knæet træt og smerterende. Du kan for eksempel føle at der sidder et stramt bånd rundt om knæet. Når slidgigten er værst, gør det ondt for hvert skridt og du kan ikke finde ro.

Kan du forebygge slidgigt i knæet?

Først og fremmest skal man leve sundt og undgå pludselige store overbelastninger af knæet. Tro ikke at en smerte i dit knæ skal løbes væk. Det er ikke smart at gennemføre et langdistance løb, uden på at have trænet. Kroppen er genial og kan klare utrolige belastninger, uden at blive skadet, men det kræver langsom tilvending. Brusk, knogler, menisker og andre af knæet bestanddele ændrer sig hele tiden, i forhold til hvad der er behov for. Hvis du ikke bruger knæet udtyndes brusken langsomt, og omvendt styrkes brusken langsomt måned for måned, hvis den belastes en lille smule ekstra hele tiden. 

Træning af knæ

God alsidig og ikke mindst regelmæssig træning, er altså en af nøglerne til at undgå slidgigt i knæet.  Nogle motionsformer er bedre end andre. Cykling, vandgymnastik, svømning, rulleskøjteløb, cross trainer og langrendski er motionsformer med sunde bløde belastninger for knæet. Tænk på det ovenfor jeg nævnte med at brusken er som en svamp. Generelt siger jeg at den træningsudløste smerte i knæet skal være væk senest 2 dage efter træning og tilsvarende med trænings induceret hævelse. Hvis ikke dette er tilfældet har du trænet for hårdt.

Overvægt

Rummelig legemesfylde eller overvægt er naturligvis også en form for overbelasting af knæet, som kan medvirke til at brusken slides. Problemet er ofte at når først du har udviklet slidgigt, kan du ikke tabe dig ved at løbe, for det kan knæet ikke holde til. Det gode ved cykling er at det tager lang tid og al den tid du cykler spiser du ikke!

Selvhjælp ved begyndende slidgigt i knæet?

Du skal naturligvis følge ovenstående regler om forebyggglse af slidgigt, så selvom du har udviklet slidgigt, kan du holde slidgigten nede ved at træne korrekt. Fysioterapi i form at et øvelsesprogram er derfor en meget seriøs tilgang til slidgigt. Et koncept i form at GLA:D træning har vist sig at være effektivt - læs mere på Gigtforeningens hjemmeside. En anden afgørende faktor for at stoppe udviklingen af slidgigt er at se på den udløsende årsag. Hvis du har en skævhed i knæet, bør denne korrigeres ved en operation. Hvis du er hjulbenet, kalveknæet eller hvis din knæskal kører skævt i dens fure, bør dette korrigeres før brusken er slidt helt væk. Der er typisk tale om tibiaosteotomi eller Fulkerson osteotomi.  

Hvordan kan diagnose artrose i knæ stilles?

Nogle gange kan diagnosen stilles udelukkende ved at høre din historie og dine gener, i kombination med en undersøgelse af knæet. Det bedste er dog røntgenbilleder og MR scanninger. Fordelen ved røntgenbilleder er at de fleste læger er mere vant til at se på disse billeder. En anden fordel er at billederne tages mens du står op. MR scanninger har derimod den fordel at, man på disse billeder kan se brusken. Det kan man ikke på røntgenbilleder. MR scanninger er desuden mere detaljerede, men også dyrere end røntgen billeder. 

Røntgenbillede som viser artrose i et knæ

MR scanning af det samme knæ som ses til venstre

Skal du tage naturlægemidler og kosttilskud til at hjælpe på slidgigt i knæet?

Markedet for kosttilskud og naturlægemidler er stor og ret uoverskueligt. For nogle år siden kom Glukosamin og det var en fornøjelse at skrive recepter på dette mirakelmiddel. Det viste sig sidenhen at effekten ikke var så fantastisk. Der blev udført det som hedder dobbeltblinde randomiserede forsøg. Meget nedslående vidste det sig at hovedparten af den gode effekt var placebo og vi er nu stoppet med at skrive recepter. Nyere metaanalyser tyder dog på at der kan være en lille effekt af både Glykosamin, Chondroitin sulfat og Strontium Ranalat. 

Alternativ medicin

Der findes andre stoffer som kan have en vis effekt som for eksemple Gurkemajarod, Boswellia Serrata, Pycnogenol, hestekastanje, og djævleklorod. Fiskeolie har muligvis en effekt og særligt ved ledegigt. Læs mere her, hvor der også står noget om vitamin tilskud. Dybest set afhænger alt dette også af din pengepung og du må forsøge dig frem og se hvad som hjælper lige netop dig.

Findes der lægemidler der kan behandle slidgigt i knæet?
Ipren og lignende 

Lægemiddelstyrelsen anbefaler paracetamol (Panodil eller lign.) ved langtids behandling. Hvad så med Ipren, Ibuprofen, Todolac og andre tilsvarende lægemidler (kaldet NSAID medicin)? Disse tabletter er meget gode i akutte situationer, hvor dit knæ pludselig får et tilbagefald. Jeg anbefaler ikke at tage disse mere end 2 uger af gangen p.g.a. bivirkninger. Hvad med tilsvarende medicin som gel i stedet for tabletter? Problemet er at gel ikke virker i dybden, men kun på overfladiske problemer. 

Stærk smertestillende

Hvordan forholder det sig med morfin og andre tilsvarende lægemidler. Disse midler hjælper kun i begrænset omfang til slidgigtssmerter. Bivirkningerne er som regel store og stofferne fremkalder afhængighed, hvorfor jeg ikke kan anfale disse.

Blokader i knæ

Ved blokader i knæet forståes en blading og lokalbedøvelse og binyrebarkhormon. Er steroid (glykocortikoider/binyrebarkhormon) injektioner i knæet i knæet en god løsning?. Steroid kan i mange situationer bringe knæet til ro i løbet af få dage og kan derfor i nogle situationer være en god ide. Der er dog en del bivirkninger ved længerevarende behandling. Desuden er steroid ikke godt for brusken i knæet og gentagne injektioner, er ikke hensigtsmæssigt. Det har vist sig at gentagende blokader i knæet fører til knæprotese i hurtigere grad end ved anden behandling.

Hyalgan

Vil Hyaleronsyre injektioner være løsningen for at behandle din slidgigt i knæet? Dette smørremiddel kan give en forbigående god, men dog mindre effekt. Der udføres som regel en serie af injektioner og midlet købes på recept. Nogle anvender det til at udskyde tidspunktet, til den dag de er nødt til at få en knæprotese.

PRP eller ACP eller IPRF

PRP også kaldet blodplader kan sprøjtes ind i knæet og kan være en god ide?. Dette er en behandling, hvor dit blod centrifugeres og "de gode ting" i blodet opkoncentreres og injiceres i dit knæ. Virkning synes at være god, og behandlingen bør ligesom med Hyalgan gentages cirka 3 gange. PRP virker formentlig et års tid. Nogle klinikker kalder dette for stamcelle behandling og det er det ikke!

Stamcellebehandling

MSC stod engang for Medical Stem Cells, men i dag står det for Medicinal Signal Cells. Der er tale om celler udhentet fra særligt fedtvæv, men også for eksempel knoglemarven. På Køge Sygehus har jeg i ca 8 år arbejdet med stamcelle behandling til slidgigt i knæ - først var det centrifugeret fedt og siden overgik jeg til at anvende Lipogems - det er helt sikkert et område som er interessant, men det er ikke en behandling som jeg vil anbefale på nuværende tidspunkt.  

Lipogems - Stamceller fra fedt

Lipogems - vi er nu færdige med vores langvarige og meget omhyggeligt gennemførte forsøge med stamceller og er ved at analyserede data og når dette arbejde er tilendebragt vil resultaterne være offentlig tilgængelige.

Hvad med operation for slidgigt i knæ?

Der findes mange typer af operationer for slidgigt i knæ og nedenfor vil jeg redegøre for de mest almindelige.

Knæprotese  - Total knæalloplastik

Ved et "nyt knæ" menes en knæprotese, hvor slidfladerne (altså brusken) erstates med metal. Dette er en rigtig god løsning for nogle, men det er også en endestation på den kirurgiske vej. Det er en stor operation og selvom resultaterne hele tiden forbedres er der ca 20-25%, som ikke bliver tilfredse. Læs evt mere her. Mange spørger om ikke der er andet der kan gøres? Svaret kan du læse lidt om alternativerne nedenfor. Hvornår er det tid til en knæprotese? Ingen kender nok det præcise svar. Jeg udfører ikke knæproteser, men det jeg har lært er at det når følgende forhold er tilstede. Du kan ikke går mere end 500 meter. Du kan ikke sove p.g.a. knæsmerter. Du har forsøgt med GLA:D træning. Du tager fast Panodil. Røntgen eller MR scanning viser slidgigt i tre ledkamre.

Røntgenbilleder

På de fire billeder ses hvordan det ser ud før knæprotese og efter at denne er sat i. Billederne viser det ser forfra og fra siden. I øvrigt ville denne 74 årig patient nok have være bedre tjent med en tibiaosteotomi, da slidgigten kun sidder på indersiden og patienten er hjulbenet. Jeg tror ikke kirurgen har tænkt på muligheden og tibiaosteotomi. Desværre er dette tilfældet for de fleste knæprotese kirurger - så vær kritisk.

Halv knæprotese - Uniknæ

Dette er en operationstype som kan anvendes, hvis dit knæ enter er slidt udelukkende på indersiden eller ydersiden. Her skiftes så udelukkende indersiden eller ydersiden af knæet. Det kan være en god løsning, for nogle. Der er ingen god grund til at skifte hele knæet, hvis blot 1/3 del af knæet. Alternativet til uniknæ er en ledbevarende operation i form af en tibiaosteotomi eller en hemicap (knap) operation - du kan læse mere nedenfor. Hvad holder længst? Et uniknæ eller en tibiaosteotomi? De holder lige længe og det vil sige at cirka 80% holder efter 20 år.

Patellofemoral protese - Hemicap Wave

Sidder din slidgigt i knæet udelukkende i leddet mellem knæskallen og dens føringsfure og der ikke kan gøres andet, er dette løsningen. Der er ingen grund til at udskifte hele knæet med en knæprostese, hvis slidgigten kun er ved knæskallen. Resultaterne af denne type af proteser var engang dårlige. I dag er resultaterne gode og bedre end hvis hele knæet udskiftes. Hvor lang tid holder sådan en protese? De fleste holder 20 år. Desuden er der noget der tyder på protesen kan forebygge at artrosen spreder sig til resten af knæet. Protesen kan formentlig skiftes når den er slidt. Læs eventuelt mere her

Røntgenbillede af en Hemicap Wave protese. Plastikdelen på bagsiden af knæskallen ses ikke på røntgen.

Øverst MR scanning og tværsnit af et knæ. I leddet mellem knæskallen og dens fure er brusken helt væk.

Røntgen af samme knæ som ovenfor. Der ses god afstand i leddet mellem lårbensknoer og skinnebens knoer

Knæ set fra siden. Mellem knæskal og fure er brusken væk. I leddet mellem lårbenskno og skinnebenskno, ses normal brusk.

Røntgen af samme knæ som ovenfor.

Kikkertoperation - artroskopi ved artrose?

Ved en kikkertoperation kan brusken glattes, men den ødelagte brusk kan ikke genskabes. Kun sjældent er der en god grund til at gennemføre en kikkertoperation når der er slidgigt i knæet. Der findes dog en række særlige undtagelser, men oftest skal kikkeroperationen suppleres med for eksempel en osteotomi (kileoperation)

Mikrofraktur og artrose. 

Mikrofraktur er en manøvre som udføres i forbindelse med en kikkertoperation. Den dårlige brusk fjernes og med en syl bankes der små huller ind i knogle til at stimulere dannelse af arvæv. Detter arvæv (som hedder fibrocartilago) er en slags erstatning af brusken. Det hedder også Steadmann teknik opkaldt efter den læge som beskrev behandlingen. Steadmann lægger også navn til den berømte Steadmann klinik i USA. Her er man stoppet med denne teknik, med undtagelse af hos nogle ganske særlig tilfælde. (ved friske traumatiske isolerede bruskskader). Man har nemlig fundet ud af det ikke virker andet end på kort sigt. I starten virker behandlingen meget godt. Det er fordi hullerne virker som en slags afløb, således at det forøgede tryk der er i knoglen ved slidgigt reduceres. Med andre ord skal du undgå at få mikrofraktur, hvis du har en ikke traumatisk bruskskade. Måske har du oplevet følgende. De har uden at vide det haft lettere slidgigt i knæet, men uden at have haft smerter. Så er du uheldig og laver et vrid eller lignende og pludselig begynder du at få ondt. Det er en meget almindelig situation. Her er der tale om en ikke traumatisk bruskskade. Mikrofraktur hjælper IKKE. Din ulykkesforsikring dækker IKKE, fordi du har en forudbestående lidelse i form af slidgigt.

Lettere slidgigt i knæ og nu smerter

Måske har du oplevet følgende. De har uden at vide det haft lettere slidgigt i knæet, men uden at have haft smerter. Så er du uheldig og laver et vrid eller lignende og pludselig begynder du at få ondt. Det er en meget almindelig situation. Her er der tale om en ikke traumatisk bruskskade. Mikrofraktur hjælper i henhold til ovenstående IKKE. Din ulykkesforsikring dækker IKKE, fordi du har en forudbestående lidelse i form af slidgigt. Dette kommer som et chok for mange. Det må også føles mærkeligt at have kunnet alting og lige pludselig ikke at kunne noget og alligevel dækker forsikringen ikke. Det er jura.

Ledbevarende kirurgi

Jeg vil i det følgende, fokusere på alt det som man kalder ledbevarende kirurgi. Her er det vigtig at skelne i mellem, hvor artrosen sidder. Knæleddet består af tre ledkamre - det indvendige, det udvendige og leddet mellem knæskallen og dens føringsfure. Sidder artrosen i alle tre ledkamre er der tale om 3 kammer artrose. Er der 3 kammer artrose er der lige nu ikke nogen god ledbevarende kirurgi ud over stamcellebehandling.

Når artrosen sidder på indersiden (eller ydersiden) af knæet - Tibiaosteotomi

Dem som er hjulbenede (Varus knæ), har tendens til at få bruskskader/artrose på indersiden af knæet. Ved en bruskskade eller slidgigt på indersiden af knæet kan en Valgiserende Tibiaosteotomi (IBalance). lindre smerterne. Herved rettes knæet op og belastningen på indersiden mindskes, mens der lægges mere belastning på ydersiden af knæet. Det har vist sig, at har du begyndende artrose på indersiden, kan man du ved denne type operation, få den udtyndede brusk til at genopbygges helt eller delvist. En gang var osteotomi en almindelig behandling. På et tidspunkt blev det i stedet at indsætte en halv knæprotese (Uniknæ). Udviklingen går nu den anden vej.  Der er nemlig blevet udviklet mere skånsome og mindre risikofyldt operationsteknikker ved tibiaosteotomi (IBalance). Læs mere om tibiaosteotomi her

Til højre ses et billede 2 år efter en Ibalance tibiaosteotomi. Kilen er udført i plastik. Plastik er gennemsigtigt på røntgen. Nu ses derfor et firkanten hul på indersiden, hvor kilen er sat ind. Rundt omkring kilen er knoglen helet.

Mindre brusk eller artroseforandring på en af lårbensknoerne = Hemicap - Knap i knæet

Har du en mindre bruskskade som ikke er helet, kan anvendes et lille metal implantat, som hedder Hemicap. Denne Hemicap (knap) fylder brusk defekten ud. Hemicap implantatet har jeg har gode erfaringer med. Læs mere her

Begyndende artrose i leddet mellem knæskal og føringsfure

Der er en række muligheder hvis du har et mindre område med artrose i leddet mellem knæskal og føringsfure. Nu bliver det meget kompliceret at forklare. Der findes operationer som for eksempel Fulkerson Osteotomi eller Lateral Facetektomi - du kan læse mere om dette hér

Billedet til venstre viser artrose i den ydre del af knæskallen og billedet til højre viser hvordan ser ud efter den ydre del af knæskallen er fjernet ved en operation. Det hedder lateral facetektomi.

Forreste knæsmerter og trochlea dysplasi

Forreste knæsmerter og troklea dysplasi hænger sammen. Trokleaplastik operationen kan hjælpe.
Forreste knæsmerter er et symptom

Først og fremmest er forreste knæsmerter et symptom og ikke en sygdom. Tilsvarende hvis du har fået konstateret trochlea dysplasi, som betyder en flad fure til knæskallen, er det ikke det samme som at du er syg. Der er dog nogle få mennesker som har kroniske forreste knæsmerter på baggrund af troklea dysplasi. Nogle patienter kan i denne situation have glæde af en trokleaplastik operation. Du kan læse mere om forreste knæsmerter - klik her  og om trochlea dysplasi - klik her.

Videnskabelig evidens for trokleoplastik ved kroniske forreste knæsmerter og trochlear dysplasi

I 2017 publiserede jeg den første videnskabelige artikel omkring trokleoplastik til patienter med kroniske forreste knæsmerter og troklea dysplasi - du kan finde artiklen her. Her i 2021 er der så endelig kommet et bekræftende arbejde som viser det samme - du kan finde artiklen her.

Et eksempel

Her ser du en MR scanning af en 36 årig kvinde som igennem 20 år havde haft invaliderende smerter. Hun var blevet behandlet med kikkertoperationer med oprensning og andre i denne sammenhæng fuldstændig virkningsløse operationer. På MR scanningen ser du både svær troklea dysplasi og slidgigt (artrose). Hun måtte gennemgå en operation med Hemicap Patellofemoral protese. Var hun blevet behandlet korrekt som 16 årig havde hun formentlig sluppet for 20 år med svære forreste knæsmerter. Desuden er det sandsynligt at hun ikke skulle have indsat metal og plastik i en alt for tidlig alder.


Kroniske forreste knæsmerter

Helt tilbage i 1998 gennemførte jeg en efterundersøgelse af patienter med forreste knæsmerter. Det viste sig at halvdelen af patienterne stadig havde lette til moderate smerter 5 år efter. 10 procent havde udviklet svære forreste knæsmerter. Du kan download en PDF kopi her. 

Slimhindefold i knæ

Slimhindefold i knæ - også kaldet plica

Forstørret slimhindefold - plica synovialis

Har du en irriteret plica (slimhindefold) i knæet skal du vide at alle knæ har en større eller mindre plica i knæet. Du har i princippet 5 forskellige slimhindefolder og de er alle rester fra fosterlivet. Plicaer har ingen kendte funktioner og kan derfor undværes uden problemer. Jeg vil her gennemgå de 2 slimhindefolder som oftest giver problemer. Den ene er placet på din inderside af knæskallen (mediopatellar plica - eller medial plica). Den anden slimhindefold sidder fortil i knæet (infrapatellar plica = ligamentum mucosum). Denne slimhindefold er tilfhæftet både knæets fedtlegeme (Corpus Hoffa) og lårbensknoen i den anden ende. Den kan derfor trække i fedtlegemet når knæet bøjes og strækkes.

Hvad er problemet med slimhindefolder?

Nogle gange kan et stød, et vrid eller en overbelastning af knæet medføre, at én din plicaer derfor bliver irriteret og hæver op. Plicaen på indersiden kan foreksempel komme i klemme mellem knæskallen og den indvendige lårbenskno. Det giver dig af denne grund typisk smerter og svien på indersiden af knæskallen. Kan lægen fremkalde den ømhed ved at mærke på din plica er det derfor nok det du fejler. En irriteret plica kan også give smerter og klikken foran i knæet og ligeledes give smerter når du sidder med knæet bøjet gennem længere tid.

Hvad er behandlingen af slimhindefolder?

I først omgang gælder det om at få din hævelse til at falde. Det gør du ved at holde dit knæ i ro og tage inflammationshæmmende medicin (NSAID eller binyrebarkhormon). Når dit knæ er faldet til ro kan en fysioterapeut derefter lettere arbejde med din balance og bevægemønstre i dit knæ og det kan i nogle tilfælde hjælpe. Er der gået flere måneder vil disse behandlinger ofte ikke være tilstrækkelige og således bør du derfor nok have gennemført en kikkertoperation, hvor plicaen fjernes. Det er et indgreb, som du typisk vil komme dig over i løbet at få dage til få måneder. Det skal siges at din irriterede plica langtfra altid kan ses på en MR scanning.

Øvrige slimhindefolder

De øvrige slimhinderfolder eller plicaer, er den suprapatellare plica, som kan give smerter ovenfor knæskallen, den laterale plica, som kan give smerter på ydersiden, samt en plica som ligger som en ventil bagtil i knæet og som kan medvirke til dannelsen af en bakercyste.

Lignende problemer i knæet

Der er andre lidelser som kan give problemer på samme måde som slimhindefolder kan og du kan læse mere her

Lars Blønd

Der findes 5 typer af plicaer eller slimhindefolder i knæet 

Nedenfor billede af den indvendige slimhindefold

MR scanning knæ

MR scanning af knæ kan være en god undersøgelse

MR scanning af knæ

Har du et problem med dit knæ vil en MR scanning af knæet ofte kunne hjælpe til at stille diagnosen. Foreksempel er MR scanning god til at se meniskskader, korsbåndskader og andre ledbåndsskader. MR scanning er i modsætning til tidligere i dag relativ billig. Har du haft smerter i knæet gennem længere tid bør du altid gennemgå en MR scanning. Du bør som hovedregel, ikke gennemgå en kikkertoperation, uden der er udført en MR scanning først. En undtagelse kan være et låst knæ p.g.a. en akut meniskskade.

Hvad er en MR scanning af knæ?

Der er tale om en magnet scanning. MR står for magnetisk resonans. Ved at udsætte kroppen for forskellige kraftige mangetfelter kan maskinen på utrolig vis omsætte signalerne til billeder. Der er både lukkede og åbne scannere. Typisk har de lukkede scannere et større magnetfelt og er dermed bliver billederne bedre. Du skal ligge ned og have knæet ind i maskinen. Sjældent er klaustrofobi et problem, da hovedet ligger uden for, når dit knæ skal scannes.

Hvor præcis er en MR scanning

I de fleste tilfælde er MR scanningen præcis. Der er dog en række undtagelser, som du måske skal være opmærksom på. For det første er MR scanningen ikke en facitliste. Faktisk kan diagnosen oftest stilles ret præcist ved en god undersøgelse af knæet. Hermed menes både en kombination af hvordan de gener er opstået, og hvilke gener du har. Det skal så suppleres med en fysisk undrsøgelse af knæet, hvor man ting kan checkes. Bemærk at en kikkertoperation kan være mere præcis end en MR scanning, men dog heller ikke en facitliste. Jeg ser desværre i ny og næ at ting er overset ved en kikkertoperation. Faktisk er der også nogle ting, som ikke kan ses ved en kikkertoperation. 

Hvem analyserer en MR scanning?

Resultatet af scanning afhænger af hvem som ser på billederne. Normalt er det en radiolog, som vurderer billederne og afgiver en rapport. Radiologen er en specialist i at se billeder. Desværre ved radiologen ikke altid alt og kan overse ting. Specielt kan ting overses, hvis ikke ortopædkirurgen har angivet det præcise problem. Nogle ortopædkirurger ser ikke selv billederne, men ser blot på radiologens beskrivelse. Jeg ser ofte patienter som er MR scannet og hvor alt er fundet normalt. På trods af dette vedbliver patienten med at have smerter, som ingen kan forklare. Ofte er der dog en årsag til smerterne, som kan afsløres ved mere udførlig gennemgang af billederne.

Hvad er det typisk som overses på MR scanning

Har du forreste knæsmerter og fået at vide at alt ser normalt ud, skal du ikke lade dig affinde med dette. Se nedenfor

Forreste knæsmerter

Den vel nok hyppigste årsag til forreste knæsmerter som ikke ses på MR scanning er en indeklemt slimhindefold. Det er det vi kalder en klinisk diagnose. Slimhinderfolder kan nemlig være svære og nogle gange umulige at se på en MR scanning. Andre ting som typisk overses er trochlea dysplasi og patella alta (for højt placeret knæskal).

Forreste knæsmerter og MR scanning er for nørder

Det kræver særlig viden om hvordan dette skal udmåles. Et andet mærkeligt forhold er at nogle MR scannings afdelinger undlader at udføre aksial optagelser. De skønner at de er unødvendige. Aksial optagelserne er heller ikke vigtige ved de mest almindelige ting, men ved forreste knæsmerter er de uundværlige. På aksial optagelserne ses nemlig trochlea dysplasi, lateral trochlea inklinationsvinkel, trochlea assymmetri og TT-TG afstand. Hvis disse størrelser ikke er nævnt i din MR rapport og du har forreste knæsmerter, så er der en risiko for at noget er overset. Hvis ortopædkirurgen heller ikke har set disse ting og ikke kan forklare hvad det betyder, så skal du finde en anden ortopædkirurg.

Meniskskader

Er der mistanke om at du har en meniskskade, kan du være ca 90 % sikker på at hvis MR scanningen siger at der ikke er en meniskskade, så er der ikke nogen. En MR scanning danner snitbilleder igennem dit knæ. Der er ca 3 mm mellem hver snit og er du så uheldig at din meniskskade ligger lige mellem sådanne 2 snit, ja så overses skaden. 

Meniskramp læsion

Har du en korsbåndsskade er der også en risiko for at du har en menisk ramplæsion (randlæsion). Denne type skade overses jævnligt på MR scanning. Menisk rampskaden kan være svær og ofte umulig at se på en MR scanning. Dels fordi radiologen og ortopædkirurgen ikke kender den type skade og fordi den nogle gange kun kan ses ved en artroskopi. Ved artroskopien kan den også overses, hvis ikke ortopædkirurgen ikke kender til den type skade. Det sidste skade som jævnligt overses er en meniskrodsskade, som er den alvorligste type af meniskskader.

Menisk ramp læsion - eller menisk rand læsion

Her til venstre ses en meget tydelig menisk rand læsion, men det er dog sjældent at den set så tydeligt på MR scanning og ofte kan der både på MR scanningen og ved kikkert operationen være lidt arvæv, så det skjuler skaden.

Meniskrodskade som det ses ved en kikkertoperation før og efter reparation
Meniskrodsskade
Meniskrodsskade som det ses på en MR scanning, hvor det også ses at menisken glider ud over skinnebensknoen
Meniskrodsskade
Korsbåndskade

En korsbåndsskade er en ledbåndsskade og normalt er MR scanningen meget præcis. I de fleste tilfælde kan radiologen og ortopædkirurgen se, hvor i korsbåndet skaden sidder. Der er dog undtagelser. Hvis ledbåndet ikke er revet over, men blot er blevet for langt kan skaden ikke ses. Dette er ofte tilfældet, hvis du allerede er korsbåndsrekonstrueret, da det nye ledbånd ofteste ikke rives over, men blot bliver lidt slapt.

Bruskskader

MR scanning kan ofte se større bruskskader, mens mindre skader kan være svære at se. Her er kikkertoperationen meget præcis. 

Vigtigt

Kommer du til forundersøgelse hos mig er det vigtigt at vi har fået MR scanningen lagt ind i vores pacs system, som er vores lokale billedebehandlingssystem. Desværre har vi ikke automatisk tilgang til scanninger udført på andre hospitaler. Det er ikke nok at jeg læser beskrivelsen af din MR scanning - jeg er nødt til at selv se billederne!

Du skal således anmode vores sekretær om at rekvirere MR scanningen fra det hospital, hvor din scanning er udført.

Lars Blønd

MR scanning af knæ

Normal aksial optagelse af knæ 
Lateral trochlea inklinations vinkel

Her ser du at lateral trochlea inklinationsvinkel er 7 grader, hvilket er under 11 grader og det er grænsen for hvornår man kalder det trochlea dysplasi. Normalt er vinklen 21 grader. Det er vigtigt at de billede som måles på er med øverste billede, hvor begge lårbensknoer ses. Vinklen varierer nemlig alt efter hvor der måles.

Patella Alta  - for høj knæskal

Patellotrochlea index. Her måles overlappet mellem furen (trochlea) og knæskallen (patella brusken) - Dette er den eneste rigtige måde at måle på. Der findes nogle andre måder (Insall-Salvati og Caton-Dechamp) disse er forældede og alt for upræcise og disse siger ikke noget om hvordan "artikulationen" er mellem knæskallen og dennes føringsfure.

Patella Alta og Hoffa Impingement

Ovenfor ses du et knæ hvor knæskallen står alt for højt og derfor klemmes fedtlegemet (Hoffa impingement) og pilen viser at det bliver hvidt, p.g.a. det hæver op. Du kan også se at der er ingen overlap mellem brusken på knæskallen og føringsfuren. Det betyder at knæskallen først kommer ned i furen når knæet bøjes og det er for sent. 

Klassisk bone bruise som det ses ved akut korsbåndsskade - det er det hvid i knoglen, som du kan se midt i lårbensknoen og bagtil i skinnebensknoen, repræsenterer øget væske i knoglen, lige som et blåt mærke. Det er dér hvor knoglerne støtte sammen i skadesøjeblikket.

Meniskskader

Her kan du læse om meniskskader og behandlingen af disse

Meniskskader

Måske er du kommet til skade med knæet eller har fået ondt i knæet? Har du mon fået en meniskskade? Lige nu vil du bare gerne vide om du har en meniskskade eller ej? Du vil sikkert også gerne vide, hvordan en meniskskade skal behandles. Enten kan du læne dig trygt tilbage og overlade det til behandleren, men nogle gange kan det betale sig at sætte dig lidt mere ind i tingene. Læs eventuelt mere nedenfor eller google videre, hvis du ikke orker at læse så meget.

Hvad er en menisk?

I knæet har du en indvendig og en udvendig menisk, og disse fungerer som støddæmpere. Meniskerne er en mellemting mellem brusk og ledbånd. Meniskerne er med til at fordele belastningerne mellem lårbensknoerne og skinnebensknoerne. Meniskerne kan som så meget andet beskadiges. Der findes mange typer af meniskskader afhængig af, hvordan de er opstået. Behandligen af de forskellige meniskskader er forskellig.

Hvordan opstår en meniskskade?

Typisk opstår skaden i forbindelse med et vrid i knæ, men skaderne kan også opstå mere spontant i forbindelse med løb eller hugsiddende stilling. Meniskskade er nok den hyppigst knæskade. Er skade opstået ved et vrid, vil behandlingen oftest være kirurgisk. Er meniskskade opstået uden noget vrid og blot fordi menisken er blevet mør af tidens tand, vil behandlingen oftest være fysioterapi.

Symptomer der tyder på en meniskskade?

Hvilke symptomerne giver en meniskskade? Det er typisk smerter i knæet, som forværres ved belastninger.  Specielt kan drejninger være et problem. Her kan føles, som om der er noget, der kommer i klemme eller som en skarp smerte. Se eventuelt nedenfor om nogle af symptomer på det at have en meniskskade passer de gener du oplever.

  • smerter på ledlinien
  • stivhed og nedsat bevægelighed
  • hævelse
  • følelse af ikke helt at kunne stole på knæet
  • følelse af klikken og noget der til tider kommer i klemme
  • ind i mellem giver knæet efter
  • tendens til at knæet låser
Hvordan stilles diagnosen meniskskade?

Først og fremmest kan en undersøgelse af dit knæ, sammenholdt med din historie, give et godt fingerpeg om du har fået en meniskskade. I langt de fleste tilfælde udføre vi dog en MR scanning af dit knæ, som med 90% sandsynlighed kan stille diagnosen. En ultralydsscanning er for usikker.

Kikkertoperation = artroskopi

Måske kræver din meniskskade en kikkertoperation. Det er en lille operation hvor der i princippet kan gøres 2 ting. Enten får du fjernet det område af menisken, som er beskadiget. Det gøres med en lille slags saks og en shaver som glatter menisken. Den anden mulighed en slags syning af skaden. Her anvendes forskellige former for menisksyning, meniskankre eller meniskrodsfiksation. En meniskoperation koster ca 17.800 kr.

Fysioterapi og meniskskader

Er du du ca 40 år eller derover er det ikke alle meniskskader der kræver en operation. Særligt hvis der ikke er noget oplagt vrid i knæet. Generne kan gå i sig selv over tid, evt i kombination med en blokade (steroid injektion) og genoptræning. Den type af meniskskader kaldes også for degenerative meniskskader. Det er dog vigtig at du ikke har en meniskrodsskade. Disse ses særligt ses hos midaldrene og opstår ofte pludseligt. Du kan læse mere nedenfor. 

Meniskrodsskader

Har du en meniskrodsskade bør du opereres. Meniskrodsskader opstår pludseligt, hvor der kommer et kraftigt smæld i knæet. Ved meniskrodsskader mister menisken hele sin funktion som støddæmper. Det medfører dels smerter og dels unødigt slid på brusken. Meniskrodsskader kan ses på en MR scanning af knæet. Cirka 75 % af dem som har en menisskrodsskade som ikke opereres, vil 5 år efter indsættelse af skade have modtaget en knæprotese.. Læs mere her eller her eller her

Meniskrodskade som det ses ved en kikkertoperation før og efter reparation
Meniskrodsskade
Meniskrodsskade som det ses på en MR scanning, hvor det også ses at menisken glider ud over skinnebensknoen
Meniskrodsskade
Menisk ramp læsion - eller menisk rand læsion

Ramp læsioner er små skader på menisken mellem kapslen og selve menisken. Det er læsioner som almindeligt forekommer i tilknytning til en korsbåndsskade. Det kan være umulige at se ved MR scanning. Disse skader overses ofte ved kikkertoperationer, hvis ikke kirurgen rutinemæssigt kikker i den bagerste del af knæet, som er svært tilgængelig.

Menisktransplantation

Menisktransplantation er i dag muligt i særlige udvalgte situationer. Der anvendes enten kunstige menisker eller allograft (menisker fra afdøde). Er du ung og har fået fjernet store dele af menisken og har du belastningsrelaterede smerter i knæet, kan en menisktransplantation være en god løsning.

Meniskskader og korsbåndsskader

Meniskskader og korsbåndsskader hænger desværre ofte sammen. Min holdning er at du i disse situationer, ligeså godt kan få udført en samtidig korsbåndsrekonstruktion eller en korsbånds reparation. Hvis du alligevel skal have en operation for meniskskaden, er det oplagt også at gøre noget ved korsbåndet. Så skal du nemlig kun opereres én gang. Hvis du skal have syet din meniskskade bør du også samtidig have stabiliseret dit knæ med en korsbåndsrekonstruktion. Hvis ikke øges risikoen for at skaden springer op igen.

Læs mere om korsbåndsskader her

Lars Blønd

Der findes et utal af andre knæskader, hvoraf de forreste knæsmerter, springerknæ, løberknæ, og gåsefods gener er nogle at de almindelige, men oplysningerne må søges andetsteds.

Menisk
Normalt knæ - Kikkertoperation - Menisk
Typer  af meniskskader
Meniskskade på indersiden 
menisklæsion
Reparation af meniskrodsskade
Meniskrodsskade

"Unhappy triade"
Samtidig skade på forreste korsbånd, indvendige ledbånd og udvendige mensik

Tibiaosteotomi – Kileoperation i knæ

Her er tale om en knæoperation, hvor belastningen flyttes væk fra den side af knæet, som er slidt og som gør ondt. Ved at fordele belastningen over på den raske side af knæet, kan du blive tæt på smertefri. 

Kileoperation

Tibiaosteotom er en såkaldt knæbevarende operation. Hermed menes en operation uden at noget i knæet udskriftes. Ved kileoperation får enten indsat eller udtaget en kile i skinnebenet. Det som afgør det er først og fremmest om du er hjulbenet eller kalveknæet. Har du slidgigt (artrose som det i dag kaldes), har du i princippet en udtynding af brusken. Brusken er det glidelag som knoglen er beklæd med. Brusken er af delvis ukendte årsager kommet i dårlig kvalitet og er blevet udtyndet. Artrose rammer den indvendige lårbenskno hos hjulbenede og den ydre lårbenskno hos kalveknæede. Hvis du orker det og er nysgerrig kan du læse mere om slidgigt i knæ her.

Princippet bag kileoperation

Det klart mest almindelige er slidgigt på indersiden af knæet. Derfor kommer der smerter på indersident. Dette er som regel opstået fordi du er hjulbenet. Det kan afhjælpes med en tibiaosteotomi. Det er lige omvendt, hvis slidgigten sidder på ydersiden og du er kalveknæet. Ved en kileoperation rettes på vinklen i dit knæ. Det gøres ved at sætte en kile ind i knoglen øverst på skinnebenet. Det medfører at belastningen i dit knæ lægges over på din raske side af knæet. 

Hvor længe holder det?

Det har vist sig at den udtyndende brusk genopbygges helt eller delvist efter nogle år. Det du kan opnå med en sådan operation er reduktion af smerten i knæet. Forhåbentlig kan du også genoptage din sport. Tidspunktet for, hvornår du får behov for en knæprotese udsættes. I dag ved man, at efter 15 år holder 68% af knæene fortsat - læs evt mere her. Jo tidligere du gør det, jo længere holder det. Inden din operation skal der tages specielle røntgenbilleder af dit ben. Det er for at den præcise vinkel for opretningen kan udmåles. Kritikere af denne type operation sagde at resultatet af en eventuel senere knæprotese, ville blive dårligere, hvis der først var opereret med en tibiaosteotomi. Det ved vi i dag, at der ikke længere er holdepunkter for. Her er en sammenligning i holdbarhed mellem halve knæproteser (uniknæ) og tibiaosteotomi - læs her

Undgå operation

Et midlertidigt alternativ til operation kan være en unloader bandage. Desuden kan du gennemgå noget som hedder GLA:D træning. Her lærer at bruge knæet fornuftigt, samtidig med du gennefører et øvelsesprogram. En unloaderskinne anvendes i det tidsrum på dagen, hvor du belaster knæet. Ideen med skinnen er en indbygget fjerder, som hjælper dig med at aflaste den side af knæet, hvor artrosen sidder. Prisen er mellem 3000 - 15.000 kr. Se video her

Valgiserende tibiaosteotomi præoperativ planlægning
Hjulbenet  - Tegning og Røntgenbillede 

Det ses at belastningslinien går igennem den indvendige side af knæene. Billedet hedder både en "lang film", "benlængde måling" eller en "spotmåling"

Hvad med selve operationen

Ved operationen åbnes op på indersiden af knæet/skinnebenet og ved hjælp af et særligt guidesystem, saves skinnebenet 3/4 igennem og der sættes en plastiskkile ind, som korrigerer vinklen. Benet vil blive ca ½ cm længere p.g.a. kilen. Plastikkilenskrues fast med plastikskruer, alt sammen laves i et materiale som ligner knoglen ogdet skal ikke fjernes igen. Se figur. IBalance metoden er ca 10 år gammel, er meget sikker og præcis og har mange fordele i forhold til at anvende f.eks. metalskinne. I nogle tilfælde vil der i forbindelse med ovenstående operation også blive foretaget en kikkertoperation af knæet. 

Efter operationen

Du kommer på opvågningsstuen efter operationen, hvor jeg informerer dig om forløbet af operationen. Du vil få udleveret kopi af operationsbeskrivelsen inden udskrivelsen.

Lokalbedøvelse og smerter

Under operationen ligger jeg lokalbedøvelse i dit knæled, som virker i nogle timer og eventuelt ligger anæstesilægen også et supplerende nerveblok. Det er normalt at du har temmelig ondt i knæet de første uger. Du kan lindre smerterne ved at lægge en ispose, pakket ind i et håndklæde, på knæet i 20 minutter ad gangen.

Efter udskrivelsen

Du udstyres med en skinne, hvor du kan bøje knæet og skinnen skal du anvende i 8 uger. Formålet med skinnen er at beskytte benet for brud, indtil knoglen er helet. Efter 14 dage er det forsvarligt at åbne skinnen når du sidder i en sofa. Efter4 uger kan du tage skinnen af når du skal sove og i badet.De første 2 uger må du må støtte med maksimalt 5 kg vægtbelastning og efter 2 uger må du støtte med ca 20-40 kg. Efter 4 uger kan du støtte med fuld vægt. 

Særlige forhold

Du skal forvente at underben, ankel og fod kan hæve op de første uger efter operationen. Det er vigtig at holde benet højt for at undså for meget blodudtrækninger på benet. Ved at holde benet højt de første dage, kan du forebygge at der de første døgn udvikler større blodudtrækning i benet som medfører vandblærer og feber. 

Rygning

 En særlig problemstilling ved denne operation, er at du skal stoppe med at ryge minimum 2 uger før og minimum 2 uger efter. Hvis ikke du stopper, er der stor risiko for at knoglen ikke heler.

Medicin efter operation

Nogen oplever i starten svie, som i øvrigt kan lindres med salve indeholdende gigtmedicin (fås i håndkøb). Du skal de første 10 dage efter operation tage en pille hver dag, til at forebygge dyb årebetændelse. Får du bivirkninger til pillerne i form af næseblod eller mange blå mærker, skal du kun tage pillen hver anden dag. Efter operationen tager de fleste stærk smertestillende medicin så som morfin. Morfin har tendens til at give forstoppelse og derfor er det en god ide at forebygge forstoppelse ved at tage laksantia medicin. Du skal også forvente af kunne blive følelsesløs på en håndflade stort område på underbenet. I sjældne tilfælde kan man få smerter i foden de første ca 2 uger efter operationen.

Genoptræning

Efter operationen henvises du til genoptræning som typisk starter 14 dage efter operationen.Træningen sigter mod at genoprette bevægeligheden i knæet og genopbygge muskulaturen i benet og genoprette balancen. Dit liv vil i en periode være besværliggjort og du vil i specielt de første 2 uger have svært ved at komme rundt med krykkestokke, fordi du ikke må støtte. Du må først genoptage bilkørsel, når du i relation til benet kan føre bilen sikkert. Dette er typisk 4 uger efter operationen, dog lidt hurtigere for venstre ben end for højre ben. 12-14 dage efter operationen skal du have fjernet trådene hos din egen læge. Du skal have taget røntgenbillede 4 uger efter operationen og til kontrol hos mig. Næste røntgenkontrol er 2-3 måneder efter. Det er ikke ualmindeligt at der går mange måneder inden knæet falder til ro efter operationen. 

Komplikationer

Der kan opstå betændelse efter indgrebet. Det sker meget sjældent, men er alvorligt og skal behandles. I sjældne tilfælde heler osteotomien ikke og må opereres igen.

Venstre knæ 3 måneder efter en tibiaosteotomi og "huller" i knoglen er dér hvor plastik kilen sidder og det hvide i knoglen er kunstig knogle, som med tiden omdannes til almindelig knogle

Tibiaostotomi og korsbåndsrekonstruktion

Denne tibiaosteotomi operation kan også kombineres med en korsbåndsrekonstruktion. I de situationer hvor der både er slidgigt i knæet og hvor knæet er løst, udføres begge operationer på en gang. I helt særlige situationer kan det være nødvendigt at korrigere knæets hældning (tibia slope) før en korsbåndsrekonstruktion. Læs mere her

Femurosteotomi

Nogle gange sidder skævheden i knæet ikke i skinnebenet, men i lårbenet. I de tifælfde udføres kileoperationen på lårbenet. Det kaldes en femurosteotomi. Her udføres kileoperationen med en skinne som monteres med skruer. Denne skinne skal sidde indtil knoglen igen er forsvarligt helet. Typisk lader man dog skinnen side 1 år og det er så godt som altid nødvendigt at fjerne skinnen da den generer.  

Ved rotationsosteotomier i lårben og skinneben anvendes der også skinner

Lars Blønd

Billedet viser kalveknæ og hjulbenet
Er jeg hjulbenet? 

Nogle gange er det helt oplagt om man er hjulbenet eller kalveknæet. Andre gange kan selv det trænede øje ikke se det. En spotmåling er et røntgenbillede, som vises oven for. Her kan graden af fejlstilling præcist udmåles.

Hvorfor en kileoperation?

Hvorfor vælge en tibiaosteotomi i stedet for at få et nyt knæ eller halvt nyt knæ? For det første er det en knæbevarende operation. Det betyder at der ikke skiftes noget ud. Dels er et "nyt knæ" ikke et nyt knæ, men en kombination af metal og plastik. Dels er en knæprotese og en større operation. Resultaterne efter tibiaosteotomi synes i dag, i modsætning til tidligere, at være bedre end ved en knæprotese. Generelt vil 20% være meget tilfredse, 70% vil være tilfredse og 10% vil være utilfredse. De 10% får behov for en knæprotese.  

Læs mere: http://oeg.dodec.co.uk/

Læs mere fra det eneste tibiaosteotomi register i verden og download eventuelt rapporten

For nørder - fordele ved Ibalance

Hvorfor Ibalance tibiaosteotomi og ikke skinne osteotomi. Ibalance er en mere moderne metode, som er præcis. Det avancerede guidesystem og peek kilen, medvirker til at gøre operationen meget præcis. Guidesystemet beskytter også blodkar og nerve i knæhasen. Desuden er systemet opbygget om en såkaldt "hingepin" som reducerer risikoen for brud i forbindelse med operationen. Sidste fordel er at der ikke er noget implantat, som senere skal fjernes, fordi de sidder og generer. I nogle situationer, kan det dog ikke lade sig gøre at anvende Ibalance og her må skinne baseret osteotomi anvendes.

Hvad er bedst - et halvt nyt knæ eller en kileoperation.

I følge denne undersøgelse med 108.000 patienter, ser det ud til at kileoperationen er bedre - klik her for at læse den

Dette er en MR scanning af et knæ før operation, hvor der er begyndende slidgigt på indersiden. Der er såkaldt bonebruise på den indvendige skinnebenskno (højre på billedet). Bonebruise er en hævelse i knoglen og forbundet med smerter. Se billede nedenfor. 

På billedet ses det samme knæ som ses længere oppe. Nu er der gennemført en tibiaosteosteotomi. Der er indsat en Ibalance kile således at trykket nu er lagt over på den ydre del af knæet. Resultatet er at det bonebruise som blev ses på billedet fra før operationen, nu er væk. Patienten blev rask og fik også det andet knæ opereret.

Tibiaosteotomi - iBalance
Tibia osteotomi

Dette viser et billede før og 1 måned efter tibiaosteotomi på det samme venstre ben. Det gennemsigtige område er plastikkilen, og denne ses ikke på røntgen.

Videnskabelig undersøgelse

Vi udførte på et forskningsprojekt, for at undersøge om den teknik jeg anvender er okay. Jeg havde i starten fornemmelse af at den korrektion der udført, ikke holdt. Det viste sig at det ikke var helt godt og nogle blev lidt hjulbenet igen. Gudskelov gik det ligeså godt for dem hvor de igen blev lidt hjulbenet, som dem som oprethold korrektionen. Hvis du ser artiklen, ser det ud som om der er en høj fejlrate, men det er kun i forhold til røntgenbilledet og ikke hvorvidt det gik patienterne godt. Det var dog ikke helt tilfredsstilllende at patienterne blev delvist hjulbenet igen og jeg fandt årsagen og fik det justeret, så problemet forsvandt og det har ikke været der siden.

Knæskalssenehæfte operation

Ved knæskalssenehæfte operation flyttes hæftet på skinnebenet således at trækretningen af knæskallen ændres. Typisk flyttes det nedad, så en for højt siddende knæskal bringes ned i furen til knæskallen. Det kan også flyttes indad, hvis det sidder for langt yderligt. 
Flytning af knæskalssenehæfte fordi hæftet sidder for yderligt

Knæskalsenehæfte operation anvendes ind i mellem til patienter med løs knæskal eller forreste knæsmerter. Sidder knæskalsene hæftet or yderligt på skinnebenet, bliver trækretningen forkert. Det betyder at knæskallen kører for yderligt. Det kan således være en god idé at gennemgå denne type af operation. Hvordan finder kirurgen ud af om hæftet sidder for langt yderligt? Typisk kan man på MR scanning måle noget som hedder TT-PCL afstand.  

Flytning af knæskalssenehæfte fordi knæskallen sidder for højt

Hvis knæskallen sidder for højt i forhold til furen (det hedder patella alta), så kan knæskallen ved denne operation trækkes ned på plads i furen (det hedder en tuberositas tibia distalisering). Kirurgen kan på en MR scanning se om overlappet mellem knæskallens brusk og furens brusk er i orden. Hvis knæskallen sidder for højt er overlappet for lille (6 mm er derunder). 

Titaneumskruerne sættes ind i forskellige vinkler for at fastholde knæskalssenehæftet på skinnebenet, efter det er blevet rykket nedad p.g.a. for højtstående knæskal.

Distalisering af tuberositas tibia (distalisering) som bringer knæskallen ned i furen. Knæskalsene hæftet flyttes nedad og fikseres med 4 stk tynde titaneumskruer.

Knæskallen er løs

Flyttes knæskalsenehæftet fordi knæskallen er for løs og foretages også en MPFL rekonstruktion. Der udføres i øvrigt altid også en kikkertoperation af knæet. En lidt anden udgave af denne operation hedder Fulkersons operation og den kan anvendes hos en særlig undergruppe af patienter med forreste knæsmerter.

Forreste knæsmerter

Nogle gange flyttes knæskalssene hæftet fordi knæskallen kører forkert i sin fure. Det kan give smerter og derfor kan en operation være en god løsning. Denne type operation udføres ofte i kombination med forlængelse af det laterale retinakulum. Du kan læse mere her. En lidt anden udgave af knæskalssenehæfte operationen hedder Fulkersons operation og den kan anvendes hos en særlig undergruppe af patienter med begyndende slidgigt i leddet mellem knæskallen og føringsfuren og med forreste knæsmerter.

Flytning af knæskalssenehæfte

Ulemper ved denne opeation er følgende. Dels overskæres nogle små nerver, som løber på tværs af arret, som sidder foran knæskalssenehæftet. Dette medfører ændret følesans i området. Dette kan dog normaliseres med tiden. Dels kan de skruer som knæskalssenehæftet skrues fast med, nogle gange genere når du ligger på knæ. I værste fald heler knæskalssenehæftet ikke på igen. Det er dog sjældent, men kan ses hos rygere.

Lidt videnskab om emnet

Som det fremgår af billedet til venstre, så afmejsles knæskalsenens hæfte og flyttes længere indad. Knogleklodsens skrues fast igen med 2 skruer.

Komplikationer til knæskalssenehæfte flytning

Desværre er det ikke alle som får det godt efter denne type af operationer. Er du opereret for løs knæskal er der desværre nogle som oplever at knæskallen fortsat er løs, og for dem som opereres for forreste knæsmerter er det kun 2 ud af 3 som bliver tilfredse, omend resultaterne for dem som får flyttes knæskalssenehæftet nedad p.g.a. for høj skal har en væsentlig højere succesrate. Hos nogle få procent optræder der desværre komplikationer. Det kan være smerter og føleforstyrrelser henover det opererede knæskalsenehæfte, hos nogle heler knogleklodsen ikke på igen og nogle udvikler infektion (sidstnævnte komplikationer har jeg dog aldrig haft). En del oplever føleforstyrrelser henover knæskalssenehæftet og hos nogle generer skruerne når de ligger på knæ - det er dog meget sjældent, hvis der anvendes 4 skruer med lille hovede, i stedet for 2 med store hoveder.