Slidgigt i knæ, kaldes også artrose i knæ og det er en ret almindelig lidelse. Artrose kan medføre smerter. Smerterne udløses ofte af for højt aktivitets niveau. Tilstanden kan påvirke din livskvalitet. Du vil bare gerne vide hvad du gør lige her og nu, men så simpelt er det desværre ikke. Hvis jeg har slidgigt i knæet, kan jeg så ikke bare få et nyt knæ? Findes der andre behandlinger? Hvad er bedst lige netop for mig?
Syg brusk
Hvis du har lidt tid og gerne vil hjælpe dig selv, så giv dig selv tid til at læse noget mere. Artose (slidgigt) i knæet er en brusklidelse. Brusken er et tynd belægningslag ovenpå den hårde knogle. Brusk er fast, men dog også et let eftergiveligt og let fjedrene lag. Når brusken udtyndes og begynder at gå i stykker kaldes det artrose (slidgigt). Din brusk indeholder normalt store mængder vand. Brusken har ingen blodforsyning, men får sin ernæring fra ledvæsken. En af de ting der sker når du udvikler slidgigt i knæet er at brusken mister evnen til at holde på vandet og derved tørrer den ud. Nogle sammenligner brusk med en svamp, som suger frisk ledvæske til sig, når den aflastes og når den så belastes igen trykkes den brugte ledvæske ud. Det er årsagen til at brusk skal belastes, men ikke overbelastes.
Kommer artrose af slid?
I Danmark hedder "artrose" noget misvisende "slidgigt" - på engelsk hedder det osteoarthritis. Det er en misforståelse at artrose alene udløses af slidtage. Derfor er betegnelsen slidgigt noget uheldig. Hvis vi for eksempel ser på én løber. En løber som er trænet til det, kan denne løbe et maraton dagligt hele dit liv, uden at få slidgigt. Hvis løberen derimod har haft en knæskade, er der en meget stor risiko for at denne udvikler slidgigt. Det at få slidgigt kan udløses af mange forskellige ting. Dels er der noget arveligt og dels er der en række andre faktorer så som fedme. Har du for eksempel tidligere haft en bruskskade, korsbåndskade eller en meniskskade er risikoen øget. Det samme gælder hvis du er skævbenet, eller din knæskal kører skævt.
Smerter i knæet
Billedet til venstre er selvfølgelig et snydebillede, fordi der er ikke tænder i knæet! Det skal illustrere, hvordan det føles af have artrose i knæet. Ofte kan det knage og brage og give tænder vridende smerter.
Hvorfor gør det ondt at have begyndende slidgigt? Slimhindesmerter.
Præartrose, betyder begyndende slidgigt. I starten er der en nedbrydning af brusken og mikroskopiske bruskstykker flyder rundt i knæet. Slimhinden er med til at rense din ledvæske for disse småstykker. Er der mange af disse, vokser slimhinden for at kunne følge med. Slimhinden er fyldt med små nerver og er meget følsom. Så når din slimhinde i knæet hæver, bliver den irriteret og giver smerter. Hvis din slimhinden kommer i klemme, fordi den er hævet, gør det meget ondt. Du kan føle det som en kniv i knæet. Hæver dit knæ er det fordi din slimhinde er irriteret og producerer for meget væske. Sker din brusknedbrydning langsomt over en årrække, behøver dit knæ ikke at gøre ondt, fordi din slimhinde kan følge med nedbrydningen af brusken. Utroligt, men du kan faktisk igennem mange år, have udviklet slidgigt uden at have oplevet nogen problemer.
Rød irriteret slimhinde i et knæ. Sådan kan det se ud ved en kikkertoperation
Hvad er årsagen til kroniske slidgigtssmerter? Knoglesmerter.
På et senere tidspunkt i udviklingen af slidgigt i knæet, begynder knoglen nedenunder brusken, at blive syg (subcondral sclerosering og cystedannelse). Når dette tidspunkt nåes, er der typisk i mindre grad slimhinde irritationen, som er årsag til dine smerter. Det er nu den underliggende knogle (subcondrale knogle), som begynder at give smerter, da denne indeholder mange nerver. I denne fase af slidgigten kommer der hvile og natlige smerter. De klassiske smerter ved slidgigt er følgende tre ting.1. Der er igangsætningsbesvær - knæet er stift og skal varmes op. 2. Er knæet er varmet op går det rimelig godt. 3. Når du har brugt knæet meget, bliver knæet træt og smerterende. Du kan for eksempel føle at der sidder et stramt bånd rundt om knæet. Når slidgigten er værst, gør det ondt for hvert skridt og du kan ikke finde ro.
Kan du forebygge slidgigt i knæet?
Først og fremmest skal man leve sundt og undgå pludselige store overbelastninger af knæet. Tro ikke at en smerte i dit knæ skal løbes væk. Det er ikke smart at gennemføre et langdistance løb, uden på at have trænet. Kroppen er genial og kan klare utrolige belastninger, uden at blive skadet, men det kræver langsom tilvending. Brusk, knogler, menisker og andre af knæet bestanddele ændrer sig hele tiden, i forhold til hvad der er behov for. Hvis du ikke bruger knæet udtyndes brusken langsomt, og omvendt styrkes brusken langsomt måned for måned, hvis den belastes en lille smule ekstra hele tiden.
Træning af knæ
God alsidig og ikke mindst regelmæssig træning, er altså en af nøglerne til at undgå slidgigt i knæet. Nogle motionsformer er bedre end andre. Cykling, vandgymnastik, svømning, rulleskøjteløb, cross trainer og langrendski er motionsformer med sunde bløde belastninger for knæet. Tænk på det ovenfor jeg nævnte med at brusken er som en svamp. Generelt siger jeg at den træningsudløste smerte i knæet skal være væk senest 2 dage efter træning og tilsvarende med trænings induceret hævelse. Hvis ikke dette er tilfældet har du trænet for hårdt.
Overvægt
Rummelig legemesfylde eller overvægt er naturligvis også en form for overbelasting af knæet, som kan medvirke til at brusken slides. Problemet er ofte at når først du har udviklet slidgigt, kan du ikke tabe dig ved at løbe, for det kan knæet ikke holde til. Det gode ved cykling er at det tager lang tid og al den tid du cykler spiser du ikke!
Selvhjælp ved begyndende slidgigt i knæet?
Du skal naturligvis følge ovenstående regler om forebyggglse af slidgigt, så selvom du har udviklet slidgigt, kan du holde slidgigten nede ved at træne korrekt. Fysioterapi i form at et øvelsesprogram er derfor en meget seriøs tilgang til slidgigt. Et koncept i form at GLA:D træning har vist sig at være effektivt - læs mere på Gigtforeningens hjemmeside. En anden afgørende faktor for at stoppe udviklingen af slidgigt er at se på den udløsende årsag. Hvis du har en skævhed i knæet, bør denne korrigeres ved en operation. Hvis du er hjulbenet, kalveknæet eller hvis din knæskal kører skævt i dens fure, bør dette korrigeres før brusken er slidt helt væk. Der er typisk tale om tibiaosteotomi eller Fulkerson osteotomi.
Hvordan kan diagnose artrose i knæ stilles?
Nogle gange kan diagnosen stilles udelukkende ved at høre din historie og dine gener, i kombination med en undersøgelse af knæet. Det bedste er dog røntgenbilleder og MR scanninger. Fordelen ved røntgenbilleder er at de fleste læger er mere vant til at se på disse billeder. En anden fordel er at billederne tages mens du står op. MR scanninger har derimod den fordel at, man på disse billeder kan se brusken. Det kan man ikke på røntgenbilleder. MR scanninger er desuden mere detaljerede, men også dyrere end røntgen billeder.
Røntgenbillede som viser artrose i et knæ
MR scanning af det samme knæ som ses til venstre
Skal du tage naturlægemidler og kosttilskud til at hjælpe på slidgigt i knæet?
Markedet for kosttilskud og naturlægemidler er stor og ret uoverskueligt. For nogle år siden kom Glukosamin og det var en fornøjelse at skrive recepter på dette mirakelmiddel. Det viste sig sidenhen at effekten ikke var så fantastisk. Der blev udført det som hedder dobbeltblinde randomiserede forsøg. Meget nedslående vidste det sig at hovedparten af den gode effekt var placebo og vi er nu stoppet med at skrive recepter. Nyere metaanalyser tyder dog på at der kan være en lille effekt af både Glykosamin, Chondroitin sulfat og Strontium Ranalat.
Alternativ medicin
Der findes andre stoffer som kan have en vis effekt som for eksemple Gurkemajarod, Boswellia Serrata, Pycnogenol, hestekastanje, og djævleklorod. Fiskeolie har muligvis en effekt og særligt ved ledegigt. Læs mere her, hvor der også står noget om vitamin tilskud. Dybest set afhænger alt dette også af din pengepung og du må forsøge dig frem og se hvad som hjælper lige netop dig.
Findes der lægemidler der kan behandle slidgigt i knæet?
Ipren og lignende
Lægemiddelstyrelsen anbefaler paracetamol (Panodil eller lign.) ved langtids behandling. Hvad så med Ipren, Ibuprofen, Todolac og andre tilsvarende lægemidler (kaldet NSAID medicin)? Disse tabletter er meget gode i akutte situationer, hvor dit knæ pludselig får et tilbagefald. Jeg anbefaler ikke at tage disse mere end 2 uger af gangen p.g.a. bivirkninger. Hvad med tilsvarende medicin som gel i stedet for tabletter? Problemet er at gel ikke virker i dybden, men kun på overfladiske problemer.
Stærk smertestillende
Hvordan forholder det sig med morfin og andre tilsvarende lægemidler. Disse midler hjælper kun i begrænset omfang til slidgigtssmerter. Bivirkningerne er som regel store og stofferne fremkalder afhængighed, hvorfor jeg ikke kan anfale disse.
Blokader i knæ
Ved blokader i knæet forståes en blading og lokalbedøvelse og binyrebarkhormon. Er steroid (glykocortikoider/binyrebarkhormon) injektioner i knæet i knæet en god løsning?. Steroid kan i mange situationer bringe knæet til ro i løbet af få dage og kan derfor i nogle situationer være en god ide. Der er dog en del bivirkninger ved længerevarende behandling. Desuden er steroid ikke godt for brusken i knæet og gentagne injektioner, er ikke hensigtsmæssigt. Det har vist sig at gentagende blokader i knæet fører til knæprotese i hurtigere grad end ved anden behandling.
Hyalgan
Vil Hyaleronsyre injektioner være løsningen for at behandle din slidgigt i knæet? Dette smørremiddel kan give en forbigående god, men dog mindre effekt. Der udføres som regel en serie af injektioner og midlet købes på recept. Nogle anvender det til at udskyde tidspunktet, til den dag de er nødt til at få en knæprotese.
PRP eller ACP eller IPRF
PRP også kaldet blodplader kan sprøjtes ind i knæet og kan være en god ide?. Dette er en behandling, hvor dit blod centrifugeres og "de gode ting" i blodet opkoncentreres og injiceres i dit knæ. Virkning synes at være god, og behandlingen bør ligesom med Hyalgan gentages cirka 3 gange. PRP virker formentlig et års tid. Nogle klinikker kalder dette for stamcelle behandling og det er det ikke!
Stamcellebehandling
MSC stod engang for Medical Stem Cells, men i dag står det for Medicinal Signal Cells. Der er tale om celler udhentet fra særligt fedtvæv, men også for eksempel knoglemarven. På Køge Sygehus har jeg i nogle år arbejdet med stamcelle behandling til slidgigt i knæ - først var det centrifugeret fedt og siden overgik jeg til at anvende Lipogems - se nedenfor.
Lipogems - Stamceller fra fedt
Lipogems - vi er nu færdige med vores langvarige og meget omhyggeligt gennemførte forsøge med stamceller, som syntes så lovende i vores første forsøg, men i vores blindende randomiserede forsøg med 120 patienter var behandling helt på lige fod med saltvandsindsprøjtning. Dette bliver således ikke en behandling som jeg for nuværende ønsker at tilbyde.
Hvad med operation for slidgigt i knæ?
Der findes mange typer af operationer for slidgigt i knæ og nedenfor vil jeg redegøre for de mest almindelige.
Knæprotese - Total knæalloplastik
Ved et "nyt knæ" menes en knæprotese, hvor slidfladerne (altså brusken) erstates med metal. Dette er en rigtig god løsning for nogle, men det er også en endestation på den kirurgiske vej. Det er en stor operation og selvom resultaterne hele tiden forbedres er der ca 20-25%, som ikke bliver tilfredse. Læs evt mere her. Mange spørger om ikke der er andet der kan gøres? Svaret kan du læse lidt om alternativerne nedenfor. Hvornår er det tid til en knæprotese? Ingen kender nok det præcise svar. Jeg udfører ikke knæproteser, men det jeg har lært er at det når følgende forhold er tilstede. Du kan ikke går mere end 500 meter. Du kan ikke sove p.g.a. knæsmerter. Du har forsøgt med GLA:D træning. Du tager fast Panodil. Røntgen eller MR scanning viser slidgigt i tre ledkamre.
Røntgenbilleder
På de fire billeder ses hvordan det ser ud før knæprotese og efter at denne er sat i. Billederne viser det ser forfra og fra siden. I øvrigt ville denne 74 årig patient nok have være bedre tjent med en tibiaosteotomi, da slidgigten kun sidder på indersiden og patienten er hjulbenet. Jeg tror ikke kirurgen har tænkt på muligheden og tibiaosteotomi. Desværre er dette tilfældet for de fleste knæprotese kirurger - så vær kritisk.
Halv knæprotese - Uniknæ
Dette er en operationstype som kan anvendes, hvis dit knæ enter er slidt udelukkende på indersiden eller ydersiden. Her skiftes så udelukkende indersiden eller ydersiden af knæet. Det kan være en god løsning, for nogle. Der er ingen god grund til at skifte hele knæet, hvis blot 1/3 del af knæet. Alternativet til uniknæ er en ledbevarende operation i form af en tibiaosteotomi eller en hemicap (knap) operation - du kan læse mere nedenfor. Hvad holder længst? Et uniknæ eller en tibiaosteotomi? De holder lige længe og det vil sige at cirka 80% holder efter 20 år.
Patellofemoral protese - Hemicap Wave
Sidder din slidgigt i knæet udelukkende i leddet mellem knæskallen og dens føringsfure og der ikke kan gøres andet, er dette løsningen. Der er ingen grund til at udskifte hele knæet med en knæprostese, hvis slidgigten kun er ved knæskallen. Resultaterne af denne type af proteser var engang dårlige. I dag er resultaterne gode og bedre end hvis hele knæet udskiftes. Hvor lang tid holder sådan en protese? De fleste holder 20 år. Desuden er der noget der tyder på protesen kan forebygge at artrosen spreder sig til resten af knæet. Protesen kan formentlig skiftes når den er slidt. Læs eventuelt mere her
Røntgenbillede af en Hemicap Wave protese. Plastikdelen på bagsiden af knæskallen ses ikke på røntgen.
Øverst MR scanning og tværsnit af et knæ. I leddet mellem knæskallen og dens fure er brusken helt væk.
Røntgen af samme knæ som ovenfor. Der ses god afstand i leddet mellem lårbensknoer og skinnebens knoer
Knæ set fra siden. Mellem knæskal og fure er brusken væk. I leddet mellem lårbenskno og skinnebenskno, ses normal brusk.
Røntgen af samme knæ som ovenfor.
Kikkertoperation - artroskopi ved artrose?
Ved en kikkertoperation kan brusken glattes, men den ødelagte brusk kan ikke genskabes. Kun sjældent er der en god grund til at gennemføre en kikkertoperation når der er slidgigt i knæet. Der findes dog en række særlige undtagelser, men oftest skal kikkeroperationen suppleres med for eksempel en osteotomi (kileoperation)
Mikrofraktur og artrose.
Mikrofraktur er en manøvre som udføres i forbindelse med en kikkertoperation. Den dårlige brusk fjernes og med en syl bankes der små huller ind i knogle til at stimulere dannelse af arvæv. Detter arvæv (som hedder fibrocartilago) er en slags erstatning af brusken. Det hedder også Steadmann teknik opkaldt efter den læge som beskrev behandlingen. Steadmann lægger også navn til den berømte Steadmann klinik i USA. Her er man stoppet med denne teknik, med undtagelse af hos nogle ganske særlig tilfælde. (ved friske traumatiske isolerede bruskskader). Man har nemlig fundet ud af det ikke virker andet end på kort sigt. I starten virker behandlingen meget godt. Det er fordi hullerne virker som en slags afløb, således at det forøgede tryk der er i knoglen ved slidgigt reduceres. Med andre ord skal du undgå at få mikrofraktur, hvis du har en ikke traumatisk bruskskade. Måske har du oplevet følgende. De har uden at vide det haft lettere slidgigt i knæet, men uden at have haft smerter. Så er du uheldig og laver et vrid eller lignende og pludselig begynder du at få ondt. Det er en meget almindelig situation. Her er der tale om en ikke traumatisk bruskskade. Mikrofraktur hjælper IKKE. Din ulykkesforsikring dækker IKKE, fordi du har en forudbestående lidelse i form af slidgigt.
Lettere slidgigt i knæ og nu smerter
Måske har du oplevet følgende. De har uden at vide det haft lettere slidgigt i knæet, men uden at have haft smerter. Så er du uheldig og laver et vrid eller lignende og pludselig begynder du at få ondt. Det er en meget almindelig situation. Her er der tale om en ikke traumatisk bruskskade. Mikrofraktur hjælper i henhold til ovenstående IKKE. Din ulykkesforsikring dækker IKKE, fordi du har en forudbestående lidelse i form af slidgigt. Dette kommer som et chok for mange. Det må også føles mærkeligt at have kunnet alting og lige pludselig ikke at kunne noget og alligevel dækker forsikringen ikke. Det er jura.
Ledbevarende kirurgi
Jeg vil i det følgende, fokusere på alt det som man kalder ledbevarende kirurgi. Her er det vigtig at skelne i mellem, hvor artrosen sidder. Knæleddet består af tre ledkamre - det indvendige, det udvendige og leddet mellem knæskallen og dens føringsfure. Sidder artrosen i alle tre ledkamre er der tale om 3 kammer artrose. Er der 3 kammer artrose er der lige nu ikke nogen god ledbevarende kirurgi ud over stamcellebehandling.
Når artrosen sidder på indersiden (eller ydersiden) af knæet - Tibiaosteotomi
Dem som er hjulbenede (Varus knæ), har tendens til at få bruskskader/artrose på indersiden af knæet. Ved en bruskskade eller slidgigt på indersiden af knæet kan en Valgiserende Tibiaosteotomi (IBalance). lindre smerterne. Herved rettes knæet op og belastningen på indersiden mindskes, mens der lægges mere belastning på ydersiden af knæet. Det har vist sig, at har du begyndende artrose på indersiden, kan man du ved denne type operation, få den udtyndede brusk til at genopbygges helt eller delvist. En gang var osteotomi en almindelig behandling. På et tidspunkt blev det i stedet at indsætte en halv knæprotese (Uniknæ). Udviklingen går nu den anden vej. Der er nemlig blevet udviklet mere skånsome og mindre risikofyldt operationsteknikker ved tibiaosteotomi (IBalance). Læs mere om tibiaosteotomi her
Til højre ses et billede 2 år efter en Ibalance tibiaosteotomi. Kilen er udført i plastik. Plastik er gennemsigtigt på røntgen. Nu ses derfor et firkanten hul på indersiden, hvor kilen er sat ind. Rundt omkring kilen er knoglen helet.
Mindre brusk eller artroseforandring på en af lårbensknoerne = Hemicap - Knap i knæet
Har du en mindre bruskskade som ikke er helet, kan anvendes et lille metal implantat, som hedder Hemicap. Denne Hemicap (knap) fylder brusk defekten ud. Hemicap implantatet har jeg har gode erfaringer med. Læs mere her
Begyndende artrose i leddet mellem knæskal og føringsfure
Der er en række muligheder hvis du har et mindre område med artrose i leddet mellem knæskal og føringsfure. Nu bliver det meget kompliceret at forklare. Der findes operationer som for eksempel Fulkerson Osteotomi eller Lateral Facetektomi - du kan læse mere om dette hér.
Billedet til venstre viser artrose i den ydre del af knæskallen og billedet til højre viser hvordan ser ud efter den ydre del af knæskallen er fjernet ved en operation. Det hedder lateral facetektomi.
