Skulder skader

Skulderskade og skulderlidelse. Dette er en gennemgang af de mest almindelige årsager til skuldersmerter eller skulderproblemer.
Lars Blønd

Rotatorcuff læsion

Dette er en almindelig skulderskade med overrivning af nogle af de mindre skuldermusklers løftesener. Din skade kan opstå ved et fald eller en pludselig bevægelse i skulderen. Din sene(r) kan rives helt eller delvist af knogle hæftet på overarmsknoglen. Du vil ofte opleve natlige smerter og din kraft i armen vil være nedsat, når armen skal løftes fremad og udad. 

Operation for rotatorcuff læsion

Sundhedsstyrelsens anbefalinger er du bør du får dine sene(r) opereret på plads inden for 3 mdr, efter skaden er sket. Din bristede sene(r) sys ved kikkertteknik fast til knoglen med små ankre. Din diagnose stilles ved UL scanning eller MR scanning (artrografi). Efter operationen skal du holde din arm i ro, indtil senen er helet tilbage på knoglen, og efterfølgende har du et længerevarende genoptræningsforløb. 

Rotator cuff sutur

Her ses et eksempel på hvordan en sådan sene kan sys - det er den såkaldte Speed Bridge teknik. Det er en meget solid teknik, uden brug af knuder. Desværre er det også en omkostningsfuld teknik, hvorfor nogle afdelinger har valgt at sige at de ikke vil betale for det. Gudskelov er mine arbejdesgivere tolerante og forstående og jeg har mulighed for at anvende denne teknik, når den skønnes egnet. Se evt video af den fantatiske teknik -  her

Løs skulder - skulder af led

Når din skulder går af led, vil det som regel også medføre, at din ledlæbe afrives fortil fra selve din ledskål. Din skulders ledkapsel og ledbånd hæfter på din ledlæbe, og det betyder at når din skulder går af led trækkes din ledlæben som regel af. Desværre medvirker ledbåndenes træk, at din ledlæbe efterfølgende heler på et forkert sted (Bankart læsion) . Din skulder vil derfor have tendens til at blive for løs og måske gå af led igen. Jo yngre du er, jo større er risikoen, og er du under 30 år, er risikoen for du oplever et nyt ledskred op imod 80% risiko, og jo flere gange den har været af led, jo større er din risiko.

Løs skulder - skulder af led

Når din skulder går af led, vil det som regel også medføre, at din ledlæbe afrives fortil fra selve din ledskål. Din skulders ledkapsel og ledbånd hæfter på din ledlæbe, og det betyder at når din skulder går af led trækkes din ledlæben som regel af. Desværre medvirker ledbåndenes træk, at din ledlæbe efterfølgende heler på et forkert sted (Bankart læsion) . Din skulder vil derfor have tendens til at blive for løs og måske gå af led igen. Jo yngre du er, jo større er risikoen, og er du under 30 år, er risikoen for du oplever et nyt ledskred op imod 80% risiko, og jo flere gange den har været af led, jo større er din risiko. 

Behandling af løs skulder

Behandlingen går ud på, at din ledlæbe ved en kikkertoperation løsnes og sættes tilbage det rigtig sted, hvorved dine løse ledbånd automatisk strammes op - det hedder en artroskopisk Bankart operation og er en simpel og mindre standard operation. Som altid er der undtagelser, og i nogle tilfælde, er det helt andre ting, som gør sig gældende, og det er for kompliceret, at komme ind på her. Det skal dog nævnes at hvis der er slået knogle af din ledskål, bør du gennemgå en operation, som hedder Latarjet´s operation.

Om løs skulder i øvrigt

Det kan være vigtig ved denne skulderskade er, at den rigtige årsag diagnosticeres, derved kan den rigtig behandling iværksættes. Årsager som ossøs Bankart, posterior Bankart, hypermobilitet og HAGL læsioner er noget jeg har mange års erfaring med, og således også operationer såsom Latarjets operation og plicering, men det bliver for omfattende at forklare om den type skulderskader her. 

SLAP læsion - Ledlæbeskade

SLAP læsion er en forkortelse, for en ledlæbeskade i skulderen og nogle kalder det skulderens meniskskade. Der er en selvstændig underside for denne type skader

Ledskred i AC-led/AC-leds luksation

Ved et fald på skulderen kan man være så uheldig at få et ledskred i skulderhøjdeleddet. Det er en almindelig skulderskade ved moutainbike, motorcross og skiløb m.m. Det der sker er, at 1-3 ledbånd overrives, og kravebenet hopper op i forhold til skulderbladet. Skaden ser som regel temmelig voldsomt ud. Mange patienter gået noget chokerede hjem fra skadestuen med besked om, at de - temmlige overrasket - ikke skal opereres. Lang de fleste får nemlig med tiden kun meget begrænset mén. Nogle vedbliver dog med at have gener og er du en af dem skal ud tilbydes en operation, og her anbefaler jeg en Weaver-Dunn´s operation og hvor nogle ledbånd rekonstrueres mm..

Her ses at kravebenet er hoppet opad 

Ovenfor ses ledskred af AC led og skulder der hænger

Samme patient 3 månder efter Weaver-Dunn´s opeation.